En hobby at gå op i

Efter at jeg har fundet fuldtidsarbejde, får jeg ikke gjort så meget ved min hobby: at samle pantdåser.

Her i weekenden fik jeg taget mig sammen til at gå en tur. Bevæbnet med pose og stok gik jeg ned mod en park i nærheden.

På vejen mødte jeg en kvinde. Hun havde en pose i den ene hånd og en pølsetang i den anden. Der gik lige et sekund eller to inden det gik op for mig, at hun var ude i samme ærinde som jeg.

Snedigt fundet på, med den pølsetang. Så slipper hun for at røre ved de mest snaskede dåser. Men jeg foretrækker nu min stok. Den har pirket mangt en dåse og flaske ud af buske.

Øjnene, der ser

Alt afhænger af øjnene, der ser.

Det må jeg konstatere efter denne oplevelse på arbejde:

Hende, der sidder ved kassen det meste af tiden, fortæller, at hun godt nok hører meget snak i løbet af dagen. En af de andre siger: “Når du så kommer hjem fortæller du det hele videre til din mand.”

Det sagde hun, at det gjorde hun godt nok ikke. Hun fortalte kun manden, hvis hun havde oplevet noget sjovt. Hun tilføjede: “Og det gør jeg næsten aldrig.”

Det undrer jeg mig over. Jeg oplever noget sjovt næsten hver dag. Hvis jeg ikke oplever noget sjovt, så oplever jeg noget spøjst, meget mærkeligt, træls eller besværligt. Kort sagt: Jeg har oplevelser hver dag.

Jeg leder så også efter de små guldkorn, lyspunkterne i hverdagen.

Frustrationer

Det er frustrerende at være arbejdsløs, når der ikke er noget arbejde at søge.

Uanset om der er noget at søge eller ej, skal jeg søge to stillinger om ugen.

Jeg må trøste mig med, at der rent faktisk findes noget, der er mere frustrerende: At være arbejdsløs og få det ene afslag efter det andet.

Fy fy skamme

At gå tur bare for at gå en tur har jeg aldrig været god til.

Hvis jeg skal købe noget eller mødes med en veninde er det nemt nok at komme ud ad døren og af sted.

Nu er jeg begyndt at samle pantdåser. Det gør, at jeg faktisk får gået en tur hver dag. Det gør også, at jeg opdager nye steder i byen. Gader, jeg aldrig har hørt om. Flotte huse, jeg aldrig har set før. Jeg er nødt til at finde nye ruter at gå. Hvis jeg bare går den samme rute hver dag, finder jeg ikke mange pantdåser.

På en af disse ture kom jeg forbi en tankstation. Der var dejlig mange skraldespande, så jeg besluttede at tage en runde. Da jeg kom til 3. skraldespand blev jeg stoppet i mit forehavende. En sælger kom hen til mig og meddelte, at det ikke er tilladt at pante, da det er privat grund.

Privat og privat… Det synes jeg kan diskuteres. Alle er vel velkomne på tankstationens grund. Jeg tog nu ikke diskussionen op med hende. Hun har højst sandsynligt bare fået besked fra højere sted om at sende “pantere” væk.

Jeg nåede dog at få fisket en dåse op ad en skraldespand inden, jeg blev sendt væk. Det valgte jeg ikke at fortælle hende.

Leg i sneen

I dag har jeg leget i sneen med naboens tre børn.

Jeg tror, at den ældste er omkring fire år. Jeg fandt ud af, at hun hedder det samme som mig. Da jeg fortalte det, rystede hun på hovedet og smilede, som om jeg forsøgte at bilde hende noget ind. Hun troede tydeligvis ikke på mig.

De er nogle krudtugler, men hvor er de altså søde.

Julekalender uden jul

Danmarks Radios julekalender har fået kritik for ikke at handle om jul.

Ikke desto mindre er det den mest spændende kalender, jeg nogensinde har fulgt med i. Den er anderledes. Det er ikke det sædvanlige “Mon det bliver jul i år?”

Hver gang et afsnit er færdigt, glæder jeg mig allerede til det næste.

Et andet plus er, at der ikke går en masse tid med, at skuespillerne synger. For mit vedkommende er Den Anden Verden godkendt og mere end det.

En god begyndelse

I nat har jeg for første gang i flere uger IKKE drømt, at jeg: er et fjols, fjumser i ting jeg burde kunne finde ud af, at andre skælder mig ud, at jeg er bagefter, at jeg befinder mig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt eller andet i den dur.

Jeg ved godt, at det bare er drømme, men følelsen af at være dum, har jeg svært ved at ryste af mig efter en lang rodet ubehagelig drøm.

Så i dag har jeg fået en god begyndelse på dagen.

Sove, læse, sove

Det er så sjældent, at jeg er syg, men nu er jeg altså blevet ramt.

Dette er den tredje sygedag, jeg har.

Jeg bed tænderne sammen og kom igennem tirsdagen, men så måtte jeg også overgive mig.

Nu håber jeg på, at jeg bliver rask i weekenden, så jeg kan komme på arbejde mandag.

Det eneste positive ved at være syg er, at jeg har tid til at læse. Altså når jeg ikke lige sover. Hvilket jeg gør en stor del af tiden.

Influenza: Gå væk!