Helt almindelig ualmindelig

Jeg anser mig selv for at være et meget almindeligt menneske. En gennemsnitsdansker, om du vil.

Nu er der sket noget, der har fået mig til at stille spørgsmålstegn ved, om jeg virkelig er så almindelig, som jeg gik og troede.

Jeg udfylder mange spørgeskemaer på nettet. En dag begyndte et spørgeskema således:

Hvilke af følgende har du drukket i løbet af de sidste 12 måneder? Så stod der en lang liste med alkohol og spiritus.

Jeg ledte efter en valgmulighed, der hed “ingen af delene”. Den mulighed var der ikke. Derfor valgte jeg at klikke på knappen “næste”. Det måtte jeg ikke. “Du har ikke besvaret spørgsmålet,” stod der. Nej, for der er ingen af valgmulighederne, der passer på mig!

Herefter valgte jeg at droppe det spørgeskema.

Et par dage efter fik jeg et spørgeskema med spørgsmålet: “Hvordan fjerner du hår på benene?” Også her var der en række valgmuligheder. Der var bare ikke nogen svarmulighed, der hed: “Jeg barberer ikke ben.” Dog var der en valgmulighed, der hed “andet” og en boks til at skrive i. Den valgte jeg.

Herefter kom spørgsmålet: “Hvad er den største ulempe ved den måde at fjerne hår på?”

Jeg barberer ikke ben! Så forstå det dog!

Jeg valgte svarmuligheden “der er ingen ulemper.”

Næste spørgsmål: Du har 10 min. inden du skal ud ad døren. Hvad vælger du at gøre?

1) Fjerne hår på benene

2) Ringe til din bedstemor, der har været syg i et stykke tid

3) Lægge make up

Øh, underlige valgmuligheder. Ingen af delene, men hvis jeg absolut skal svare, må det være at ringe til bedstemor.

Herefter stod der: “Du er desværre ikke målgruppen for dette spørgeskema.” Nej, det havde jeg ligesom på fornemmelsen.

Tilbage sidder jeg så og tænker: Er jeg meget unormal, fordi jeg ikke drikker alkohol og ikke barberer ben? Måske er jeg slet ikke så almindelig, som jeg gik og troede…

Min hemmelige drøm

Jeg har en hemmelig drøm om at skrive et nummer til Cirkusrevyen. 

Altså ikke en sang eller en lang monolog. Bare en lille sketch. Det ville være så fedt at se sit eget nummer opført. For ikke at tale om, at mit navn ville stå i bunden af skærmen, når revyen bliver vist på tv. 

Nu skal jeg så bare have en god idé. 

“A ska bar li ha den regnet ud” som De Nattergale synger. 

En ikke helt almindelig familie

Da jeg i sin tid gik til psykolog spurgte han til min familie. Jeg fortalte:

Der er min far og min mor og så er der mig og mine to søskende.

Han: Bor dine forældre sammen?

Jeg: Ja.

Han: Er det dine halvsøskende du bor sammen med?

Jeg: Nej. Det er mine helsøskende.

Han: Har din far børn fra tidligere forhold?

Jeg: Nej.

Han: Har din mor?

Jeg: Nej.

Han: Ingen stedforældre, bonussøskende, halvsøskende eller andet?

Jeg: Nej, der er mine forældre og så os tre børn.

Han: Utroligt! En hel almindelig kernefamilie. Dét er da til at finde ud af.

I denne tid tænker jeg af og til på den samtale. Min familie føles ikke længere som en helt almindelig familie. Den er blevet noget rodet. Det skal vi alle lige vænne sig lidt til.

Frieri i arbejdstiden

En mand kommer op til kassen med en buket blomster. Han siger et eller andet til mig om at fri, men jeg får ikke helt fat i, hvad han siger. Jeg tolker det sådan, at han vil fri til hende derhjemme. Derfor siger jeg til ham: “Så må vi da håbe, at hun sige ja.”

Han svarer: “Jamen, det er dig, jeg frier til.”

Mig?!

Jeg blev helt paf og vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Manden tilføjer: “Men du er vel allerede optaget?”

“Joh. Er du ikke det?” spurgte jeg ham.

Nej, det var han ikke.

“Jeg kan da godt prøve at finde én til dig” tilbød jeg. I den butik, hvor jeg arbejder, kommer der en del pensionister, og jeg har kendskab til flere, der bor alene.

Det var han ikke interesseret i. Han var lige blevet alene efter mere end 50 års ægteskab. Stakkels mand. Jeg har svært ved, at finde ud af, hvad jeg skal sige i sådanne situationer, men vi fik da snakket lidt inden han gik. Han skulle hen på kirkegården med en buket blomster.

Sofie – nu med damp

Det var så dén weekend. En dejlig afslappet én af slagsen. Jeg skulle have været på arbejde i dag i 3 timer, men chefen spurgte i fredags, om jeg ikke lige så gerne ville have fri. Der var personale nok på arbejde, så der var ingen grund til, at jeg også var der.

Lørdag var min mor og hunden på besøg. Det var hyggeligt. Søndag lavede jeg ikke en bjælde. I hvert fald ikke noget fornuftigt. Jo, håndvasken blev gjort ren, og jeg fik vasket min jakke.

I dag har jeg været ved lægen og derefter i svømmehallen. Jeg ved ikke rigtig, hvad der sker for min læge. Nu har hun to gange spurgt, om det er et fleksjob, jeg har. Sidste gang spurgte hun, hvordan det går med min ADHD. Det spurgte hun også om denne gang.

Jeg har ikke ADHD, og det er et helt almindeligt arbejde jeg har. Gad vide, hvad der står i min journal? “Sofie er dysfunktionel og ikke rigtig klog i knoppen” ?

Egentlig burde jeg fortælle hende, at jeg ikke er damp-barn, men jeg risikerer, at hun tager medicinen fra mig. Den medicin jeg får, er den samme, som damp-børn bruger.

I morgen går det så løs igen med endnu en uge. Heldigvis skal jeg møde sent. Det er skønt at sove længe.

Indblik i min hjerne

Lige så længe, jeg kan huske tilbage, har jeg leget på denne måde: Jeg har skabt en person inde i hovedet, digtet en situation og opfundet nogle omgivelser.

Især har jeg tit leget denne leg: Jeg er en fattig pige, der i virkeligheden er en prinsesse. Jeg blev forbyttet som spæd og prøver nu at blive accepteret som den rette tronarving.

Også denne leg er blevet flittigt brugt: Jeg er hjemløs og holder til i et skur. Skuret var i virkeligheden min fars maskinhus. Der samlede jeg ting og sager. En plasticspand blev til en gryde. En pind blev til en grydeske. En stofsæk blev til det sted jeg sov.

Den dag i dag leger jeg på den måde. Jeg har aldrig fortalt det til nogen, for jeg har i mange år troet, at jeg var skizofren.

Når jeg keder mig, kan jeg finde på at drømme mig ind i en anden verden. Jeg gør det også, hvis jeg har klaret en situation dårligt eller fået brok af chefen. Så kan jeg finde på at tænke: Hvordan ville Jasmin have klaret den situation? Eller: Hvis chefen havde talt sådan til Liv, ville hun have sagt fra. Hun ville ikke have fundet sig i det.

For et halvt år siden læste jeg en bog fra Virkelighedens Verden. Her stod der noget om at have forskellige personligheder. Til min store lettelse stod der, at hvis det er et bevidst valg at “skifte personlighed” er der ikke noget farligt ved det. Børn leger tit på den måde, og nogle mennesker holder bare aldrig op med at lege denne tankeleg.

Yes, endnu en fan

For en del år siden, før jeg accepterede, at jeg er og bliver indadvendt, var jeg til hypnotisør. Han kunne hjælpe mig til at blive udadvendt. Sagde han. Det troede jeg så på. Jeg var ikke bare ung, men også naiv.

Nå, men big surprise! det virkede ikke.

Til gengæld fik jeg lært et trick, der giver mere selvtillid. Jeg benytter mig stadig af det ind imellem.

Næste gang et andet menneske giver dig et kompliment, så lad være med at tænke: “Det mener han jo ikke” “Det siger han bare for at opnå et eller andet” eller “Han er vist ude på at score mig.”

I stedet for tænker du: “Yes, endnu en fan!”

Det lyder fjollet og virker selvglad, men det hjælper til, at du rent faktisk lægger mærke til det kompliment du får. Det fiser ikke bare ind ad det ene øre og ud ad det andet, men du husker komplimentet i længere tid. Sådan er det i hvert fald for mig.

Tricket er hermed givet videre og er til fri afbenyttelse.

Hurra og undskyld

Jeg vil gerne benytte denne dag til at sige Hurra og Undskyld.

Hurra for mig, der ikke har rørt alkohol i 6 år. Det har været en lang sej kamp, men jeg er kommet igennem de op- og nedture, der har været.

Undskyld til alle jeg nogensinde har nødet, presset og forsøgt at lokke til at drikke alkohol. Nu ved jeg, hvor irriterende det er at blive spurgt 117 gange på én aften, om man da ikke kunne tænke sig en øl?

Sikke en dag

Min arbejdsdag var på 5 timer. Alligevel var jeg helt kulret i hovedet, da jeg fik fri.

Der var vildt travlt og mange af kunderne var turister. Hvor er juicen? Hvor har I håndcreme? Har I et kundetoilet? Hvad koster det at sende det her brev? Og så videre. Alle de spørgsmål og alle de kunder.

Det er godt for omsætningen med så mange kunder, men mit lille hovede har svært ved at følge med i det tempo.

De fleste kunder var søde og i godt humør, men den sidste kunde jeg havde var godt muggen. Det var mildt sagt. Han var nærmest rasende. Jeg ved godt, at han ikke var sur på mig som person. Det var bare tilfældigvis mig, hans vrede gik udover.

Jeg har svært ved at ryste den slags oplevelser af mig. Jeg må lære ikke at tage det personligt. Det er bare svært for mig.

Bogstavleg, talleg og OCD

I aftes, da jeg var gået i seng, fandt jeg på en ny bogstavleg. Hvis du står og mangler en bogstavleg, så sig endelig til. Jeg har masser!

Legen går ud på, at jeg vælger et ord. Det bogstav, ordet slutter på, skal næste ord begynde med. Gav det mening? Et eksempel:

ThomaS Som MaleR RælingeN NydeR RobertaS SildesalaT.

Faktisk kan man begynde forfra med den sætning, når den er slut, for sildesalat slutter med T og Thomas begynder med T.

Nu jeg er i gang kan jeg lige så godt gøre det hele endnu mere mærkeligt: Jeg kan godt lide, når noget kan divideres med 3. Derfor er sætningen om Thomas en god sætning. Tæller du bogstaverne i den sætning giver det 45. Dét kan divideres med 3. Tæller du ordene (der er 7) kan det ikke divideres med 3. Tæller du stavelserne (der er 17) kan det heller ikke divideres med 3, men hvis du lægger 7 og 17 sammen giver det 24, og dét kan divideres med 3.

Ja, jeg lider af OCD. Heldigvis foregår det meste af det inde i mit hoved, så det er ikke noget, der kan ses af andre.

Ifølge Wikipedia lider 15-30 % af befolkningen af lettere tvangstanker/tvangshandlinger.

Læs mere om OCD her:

http://da.wikipedia.org/wiki/OCD