En dejlig overraskelse

Når jeg er på arbejde er det som oftest mig, der står ved kassen. Der er bare det ved det, at jeg nogle gange har svært ved at blive i nærheden af kassen. Jeg skal lige et eller andet: hente bæreposer på lageret, taste noget på computeren, rydde op et sted i butikken og hvad jeg ellers lige mener, at jeg kan nå at ordne. Til stor irritation for nogle af kunderne. Jeg  får af og til bemærkninger om det.

Sidst jeg var på arbejde skulle jeg som sædvanlig lige hente noget ude på lageret. Da jeg kom tilbage stod der en kunde ved kassen. Hun sagde: “Sig mig, render du ikke og…” Inden hun nåede at gøre sætningen færdig tænkte jeg: “Jo, jeg ved det. Jeg render og laver alt muligt andet i stedet for at blive ved kassen.” Men til min store overraskelse var det slet ikke det hun ville sige. Næ, hun sagde: “Sig mig, render du ikke og taber dig gevaldig meget?”

Det kom fuldstændig bag på mig. Især fordi jeg har den modsatte idé om, hvad der sker med min vægt for tiden. Men jeg blev meget glad for den kommentar. Den lunede mig resten af dagen. Tak for det.

Indadvendt / udadvendt

Jeg havde en diskussion med en af mine overordnede. Hun er udadvendt, jeg er indadvendt.

Hun synes, at kassemedarbejderne skal være bedre til at komme med en kvik bemærkning til kunderne. Efter sigende er de gode til det i nabobutikken. Jeg fortalte hende, at jeg af og til har sagt noget morsomt til en kunde med det resultat, at kunden har stået og kikket på mig som om jeg var dum. Jeg synes det er pinligt at sige noget, der totalt falder til jorden. Min humor er jo ikke nødvendigvis den samme som kundernes. Min udadvendte chef sagde: “Det er da lige meget.” Nej, det er ikke lige meget. Jeg tror man skræmmer nogle kunder væk hvis man er alt for friskfyragtig. Sådan har jeg det selv. Jeg gider ikke altid at snakke med ekspedienten, når jeg køber ind. Hvis jeg bare gerne vil have mine indkøb overstået eller er i dårligt humør hjælper det ikke ligefrem at ekspedienten er i snakkehumør.

Når jeg selv står bag disken siger jeg sjove ting til de kunder, jeg ved godt kan li’ det. Hvis jeg kan mærke på en kunde, at han/hun gerne vil snakke, okay fint, så snakker vi. Jeg er bare sjældent den, der indleder samtalen.

Sådan slipper du af med sælgere

Er du træt af at blive antastet af ubehøvlede sælgere på gaden? Her følger en række forslag til, hvordan du slipper af med dem.

1) Sælger spørger: “Hvor har du din elregning?” Du svarer: “Den ligger hjemme i skuffen.”

2) Sælger spørger: “Hvor har du din elregning?” Du svarer: “Den har jeg i tasken. Vil du betale den for mig?”

3) Lær at sige “Jeg forstår ikke, hvad du siger” på russisk, serbokroatisk eller opfind dit eget vrøvlesprog.

4) Sælger spørger: “Hvor er din elregning?” Du svarer: “Jeg får ikke elregninger, jeg bruger stearinlys!”

5) Bild sælgeren ind, at du bor hjemme hos din mor og far, og at det er dem, der betaler regningerne.

6) Se dybt forundret på sælgeren et øjeblik. Skrig og løb herefter fra stedet.

7) Sig til sælgeren at du producerer din egen strøm. I dagtimerne ved hjælp af din motionscykel. Om natten løber din hamster rundt i et hjul tilkoblet et kæmpe batteri.

Hørt på posthuset

Jeg var på posthuset og længere fremme i køen stod en mand. Han spurgte efter en pakke, der skulle være sendt til ham. Efter at have kikket hylden med pakker igennem, kunne det konstateres, at pakken ikke var der. Den ansatte i posthuset forklarede manden, at man kan søge på pakkenummeret og på den måde se, hvor pakken befinder sig.

Manden udbryder: “Jamen, jeg har været inde på Google og søge på pakkenummeret. Det virkede ikke!”

Heldigvis var den ansatte tålmodig og forklarede ham, at det er Post Danmarks hjemmeside han skulle gå ind på. Ikke Google.

Jeg stod bag i køen og morede mig. Godt nok er Google en effektiv søgemaskine, men finde pakker, det kan den ikke klare.

Jeg protesterer!

Danmarks statsminister rejser helt til USA for at holde et møde med præsidenten. Mødet varer 35 minutter. Kan det virkelig være rigtigt, at det er det vores skattepenge skal bruges til?

Når statsministeren og præsidenten alligevel kun skal tale sammen i lidt over 1/2 time, vil jeg foreslå, at de holder et telefonmøde. Mail ville også være en udmærket løsning.

Det er spild af penge at sende en dansk politiker helt til Amerika for så kort et møde.

Hørt i supermarkedet

Jeg gik bag en mor og to døtre. Den ældste af pigerne var vel 9 og den yngste 7 år. Den ældste siger: “Mor, hvad er det, der er herinde og som begynder med M?” Moren tænker lidt og svarer: “Mælk.” Pigen: “Nej, det er mel!” Moren fortsætter legen: “Hvad er det, du kan se og som begynder med S?”

Efter et par minutter lød det fra den yngste, som endnu ikke havde sagt noget: “Når vi kommer til Å så kan vi sige ostehaps!”

Er der en Fakta-medarbejder til stede?

Jeg har endnu en gang oplevet, at der er fejl i Faktas priser. Derfor stillede jeg mig bag i køen, og måtte igennem bøvlet: Kassepigen tilkalder en kollega. Kollegaen går ned i butikken og finder ud af, at det er rigtigt, at prisskiltet viser en anden pris end den, jeg har betalt. Tilbage til kassen. Taste, taste, taste. Værsågod, 5 kr. tilbage. Vær venlig at skrive under her.

Forklar mig lige: Hvad er det, jeg skriver under på? At Fakta har lavet en fejl? Er det som vidne på, at kassepigen ikke stikker pengene i egen lomme? De er 2 personer om at rette fejlen. Er det ikke bevis nok? Kunne kollegaen ikke skrive under i stedet for mig? Mit navn, telefonnummer OG adresse kommer vel ikke Fakta ved?

Ja, jeg spørger bare.

Hold nu op…

med at snakke om Ole Sohn.

Ja, han har været kommunist. Men det er 20 år siden, og han har ændret standpunkt siden.

Jeg har i tidens løb stemt på flere partier, som jeg ikke ville drømme om at stemme på i dag. Jeg har også været fan af Backstreet Boys. Jeg har brugt store dele af mine lommepenge på at købe billeder af dem. Det er ikke noget, jeg er stolt af, men det er mange år siden, og jeg er blevet klogere siden.

Så: lad Ole Sohns fortid hvile og se fremad i stedet. Det er da meget mere relevant.

Den farlige mandevirus

Der findes to former for influenza: Den total harmløse sygdom, der rammer kvinder og børn, og den meget farlige og dødelige sygdom, der rammer mænd.

I sidste uge blev jeg ramt af den ubehagelige mande-virus. Hold da op, jeg var sølle. Jeg var lige ved at tro, at jeg ikke overlevede det.

Nu er jeg langt om længe ved at være helt frisk igen. Jeg føler med jer mænd, hvis I har det så skidt hver gang,  I er syge.

Paul Potts, jeg er skuffet over dig!

Hvad er der sket med Paul Potts? Jeg så ham i fjernsynet i går. Han sad og smilede med et helt perfekt tandsæt. Plejer han ikke at have mellemrum mellem fortænderne?

Jeg er skuffet. Næsten lige så skuffet, som da jeg så Susan Boyle helt stadset op. Med farvet hår, ny frisure, makeup, smykker, glitter…

De er kendte. De er forbilleder for, jeg ved ikke, hvor mange mennesker. Burde de ikke sige: “Sådan ser jeg ud. Sådan er jeg. Man behøver ikke at ligne en million for at komme langt her i livet.”

Hvorfor skal vi alle være så ens?

Tilbage sidder jeg nu og tænker: “Øv, jeg vil også have perfekte tænder!”