Skru tiden tilbage

Hver dag på vej hjem fra arbejde kører jeg forbi en vejbod. Jeg har ofte tænkt på at holde ind og købe noget.

Da der en dag stod HINDBÆR på et stort skilt, blev jeg simpelthen nødt til at stoppe. Det er flere år siden jeg sidst spiste hindbær.

I dag stoppede jeg igen og købte hindbær. Kort efter lød sangen “Stressed out” i radioen. Jeg bed mærke i sætningen:

Sometimes a certain smell will take me back to when I was young

Sådan har jeg det med duften og smagen af de små røde bær. Hvis jeg lukker øjnene er det fuldstændig som at være en lille pige, der er på opdagelse i morfars spændende have.

 

Heldige mig

Godt nok er jeg arbejdsløs, og der er stort set ingen jobs at søge, men så er jeg heldig på andre områder.

Jeg har i løbet af de sidste par uger vundet 3 pakker samlekort og 2 fodboldbilletter. Samlekortene har jeg foræret væk og dermed gjort andre glade.

Jeg er begyndt at tjene penge på nettet. Det forbedrer økonomien, og jeg har noget at give mig til.

Jeg er ikke blevet sendt i aktivering endnu og er heller ikke blevet kaldt ind til møde i A-kassen. Hurra for påsken! Jeg har kunnet gå og sunde mig lidt og vænne mig til tanken om at være arbejdsløs.

Solen skinner og jeg har været i haven for første gang i år.

Der skal være plads til alle. Bortset fra døde grantræer

I et hjørne af min lille have, står der et grantræ. Kønt har det ikke været i den tid, jeg har boet her. Den har to trætoppe og den trætop, der rager højest op ser mærkelig ud. Den slutter ikke i en spids, som man kan sætte en stjerne i. Den ser cirka sådan ud:

grantop

 

Jeg har hele tiden forsvaret mit grantræ, når nogen har sagt noget negativt om det. Vi skal være her alle sammen uanset om vi er kønne eller ej. Der skal være plads til de skæve eksistenser også. Men nu må jeg vist se i øjnene, at træet skal væk. Det er dødt.

Så er spørgsmålet: hvad i alverden gør jeg? Der er ikke mange ben i at invitere min far eller min bror og bede dem tage en sav med. Men hvad stiller jeg op med træet bagefter? Det kan altså ikke være i affaldscontaineren. Og hvad med roden? Skal den graves op eller kan jeg bare lade det være?

Senere skal jeg så også tage stilling til, hvad der skal plantes på den tomme plads… Pyh, jeg kan ikke rigtig overskue det. Jeg tror, at jeg venter til det bliver efterår.

 

Min flotte have

Nu er min have flot. Der er plantet stedmoderblomster i lilla nuancer. I den ene kæmpe-krukke har jeg plantet Dronning Ingrid pelargonier. I den anden er der timian og salvie. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal bruge krydderurterne eller til hvad, men de dufter godt.

I næste weekend vil jeg plante persille.

Havetid

Jubii, weekend. Godt nok en kort én af slagsen, for jeg har været på arbejde i dag.

Nu er det på tide at komme i haven. I morgen. Blomsterne har jeg købt i dag, så jeg er have-klar. Gad vide, om jeg kan få noget til at gro i år? Sidste år blev mine solsikker 10 cm. høje. Derfor vil jeg prøve noget andet denne gang.

Livet er skønt

Netop hjemvendt fra ferie i Nordjylland. Det er nu dejligt deroppe. Sådan vi-når-det-nok-agtigt. Stille og roligt, men gevaldigt blæsende.

I dag skal jeg have kikket på min (meget lille) have. Lagt en plan for, hvad der skal såes. Vejret kan man jo ikke klage over. Husk at nyde det mens det er her.

Min skønne have

Hvor er det dejligt, at det er blevet forår. Jeg går og pusler og vander i min have. Der skyder en gevaldig masse op ad jorden. Det, der ser flottest og mest grønt ud, får et ordentligt skvæt vand.

Det er muligt, at halvdelen af det, jeg går og vander er ukrudt.

Som nogen måske ved, er jeg ikke ligefrem ekspert i planter. Det bliver spændende at se, hvad det er for nogle planter, der vokser i min have. Det vil vise sig i løbet af de næste måneder.

solsikke

De solsikker jeg har plantet er begyndt at spire op, og der er liv i stedmødrene endnu. Jeg glæder mig især til at se, hvor høje solsikkerne bliver. Ifølge brugsanvisningen kan de blive 5 meter høje. Det er jeg ikke sikker på, at mine overboere vil være særlig glade for 🙂

Nu ved jeg lidt om blomster

Som nogle måske ved, er jeg blevet ansvarlig for blomsterafdelingen på arbejdet. Det har jeg været meget træt af . Men som ugerne er gået, er jeg blevet bedre til at holde liv i planterne.

Jeg har også fundet på en måde at tjene lidt ekstra på. Eller at minimere underskuddet… Hvis blomsterne går ud, inden de bliver solgt, smider jeg dem ud, men beholder urtepotteskjulerne. Dem sætter jeg prismærker på, og stiller på den nederste hylde. Det gør, at blomsterafdelingen ikke ser så tom ud, og der kommer 10-15 kr. i kassen.

Jeg er blevet bedre til at huske at vande planterne, og jeg går op i at flytte rundt på blomsterne, for at få afdelingen til at se attraktiv ud.

Men hvad de forskellige blomster hedder, dét ved jeg stadig meget lidt om.

Til grin kan man altid blive

I dag gik jeg og vandede blomster på arbejdet. Jeg kan lige så godt vænne mig til at blomster er mit ansvarsområde.

“Er det noget med, at blomster skal have noget vand?” spurgte jeg spøgefuldt en kollega. Det mente hun, var en god idé, så længe jeg ikke gav dem for meget. Hvad ved jeg egentlig om blomster? Ikke ret meget…

For at understrege, hvor lidt jeg ved om planter: det er ikke ret mange uger siden, at det gik op for mig, at asters og stedmoderblomster ikke er det samme. Det fortalte jeg min kollega. Hun knækkede sammen af grin. “Hvorfor tror du, at jeg er træt af, at jeg skal være blomster-ansvarlig?” spurgte jeg lidt irriteret. morsomt syntes jeg nu heller ikke, at det var. “Nå, men held og lykke. Det skal nok blive interessant, når du skal til at bestille blomster!” smilede hun.

asters

Tja, man skal jo lære alt fra bunden. Bort set fra svømning.