Skal, skal ikke…

I øjeblikket er jeg i gang med en bog, som ikke rigtig siger mig noget. Jeg har en diskussion kørende med mig selv om, hvorvidt jeg skal læse bogen færdig.

Argumenter for at droppe bogen:

Jeg ved, hvad den slutter med, for jeg har læst de sidste sider

Mors veninde siger, at livet er for kort til kedelige bøger

Jeg har næsten læst 100 sider (1/3 af bogen)

Argumenter for at læse den færdig:

Jeg har læst alle de andre bøger af samme forfatter, og de er gode

Måske bliver bogen god lidt længere fremme

Jeg har ikke nogen anden bog at gå i gang med

Jeg er en lille smule nysgerrig efter, hvad der sker

Da bunden faldt ud af himlen

Jeg har vist heldet med mig for tiden. I hvert fald hvad angår bøger. Den sidste bog, jeg læste, var barsk og humoristisk.

Jeg har skrevet en anmeldelse af den her:

Udstødt

Dén bog, jeg netop har afsluttet, var også barsk og humoristisk.

Bogen hedder: “Da bunden faldt ud af himlen.”

Den foregår i USA i 1950’erne.

Det hele begynder med det årlige familiearrangement hos bedsteforældrene John og Calla Moses. Alt er, som det plejer. Lige indtil bedstefaren vælger at begå selvmord.

Den ene af John og Callas børn er gift med en præst. Da han bliver arbejdsløs, flytter de ind hos Calla. Det giver liv i huset, for de har 3 børn: Bienwille, Swan og Noble. Det er især pigen Swan, man følger. Hun er en krudtugle og har gåpåmod, men hun er ensom. Hendes højeste ønske er en ven.

Nabodrengen Blade har det ikke godt hjemme. Hans far er voldelig og håner ham gang på gang. Han begynder at komme mere og mere hos familien Moses, hvor han oplever kærlighed og respekt. Hans udvikling fra at være sky og underkuet til en smilende og livsglad knægt er skøn.

Der er medgang og modgang, glæder og sorger, dilemmaer, ulykkelig kærlighed og nogle af livets store spørgsmål.

På et tidspunkt lægger børnene en plan. De vil redde Blade fra hans modbydelige far. De véd, at det vil kræve et mirakel. Swan har løsningen: De skal bede og faste. Det gør de i Bibelen, og det virker. Brødrene spørger, hvor længe de skal faste. 24 timer må være nok, mener Swan. I Bibelen faster de godt nok længere, men eftersom det er et nødstilfælde, må et døgn kunne gøre det. Lillebroren fortæller, at han ikke véd, hvad de skal have til aftensmad, men at der er ananasbudding til dessert. Herefter bliver det hurtigt vedtaget, at det må kunne gøre det, hvis de springer frokosten over.

Hvis du er nysgerrig efter, hvordan det går med børnenes mirakel, må du læse Jenny Wingfields skønne bog. Den kan varmt anbefales. Når jeg græder over en bog, er det tegn på, at den er mere end almindelig god.

Udstødt

Her er et forslag til efterårslæsning: Udstødt (oversat fra engelsk efter Cold Shoulder) af Lynda La Plante.

Jeg er i gang med en page-turner, som det hedder på moderne dansk.

Lorraine Page er tidligere vicekriminalkommisær. I spirituspåvirket tilstand skyder hun en ubevæbnet dreng. Det fører til, at hun bliver fyret, og herefter går det kun ned ad bakke.

Alkoholforbruget stiger, manden skrider, hun mister kontakten til døtrene, og hun ender i prostitution og småkriminalitet. 6 år går på den måde. Da hun bliver ramt af en flugtbilist kommer hun på sygehuset, og her møder hun Rosie, som tager hende under sine beskyttende vinger.

Man følger Lorraines kamp mod trangen til alkohol, hendes kamp med at skaffe penge til dagen og vejen og kampen mod de indre dæmoner.

Hun bliver rodet ind i en kriminalsag, og det vækker politibetjenten i hende.

Bogen er barsk og medrivende, men samtidig med et stænk af humor.

Der er 3 bøger i serien om Lorraine Page.

God underholdning

Har du arbejdet i et supermarked?

Så bliver du simpelthen nødt til at læse En Kassedames Genvordigheder af forfatteren Anna Sam.

Hun er fra Frankrig og har arbejdet som kasseassistent i 8 år. Hun har skrevet de sjove, finurlige og knap så sjove oplevelser på sin blog.

Bogen er ikke en roman, men er udsprunget af bloggen. Den er delt op i afsnit. Et afsnit om beklædning, et om ansættelsessamtaler, et om ledere osv.

Den er meget nem at læse. Jeg selv brugte ikke mange dage på at drøne den igennem.

Det er god underholdning. Og til sidst til alle kasseassistenter: Vær glad for, at du ikke arbejder som kassedame i Frankrig!

Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt

Hvis du har lyst til at læse en virkelig morsom bog, anbefaler jeg Den Hundredårige, Der Kravlede Ud Ad Vinduet Og Forsvandt.

Historien handler om svenske Allan Karlson, som har haft et utroligt spændende liv. Han har mødt alle præsidenter og det er ham, der har opfundet atombomben.

Det er en meget fantasifuld beretning, men samtidig lærerig, for alle os, der ikke fulgte så godt med i historietimerne i folkeskolen.

Allan Karlson er naturligvis pure opspind, men de politiske begivenheder, der er i bogen er sande.

Jeg mangler nu under 100 sider, så er jeg færdig med bogen. Den er velskrevet, og jeg blev fanget af den lige med det samme.

God læselyst.

Skyd appelsinen

 

Har du lyst til at læse en lille, let og humoristisk bog, anbefales Skyd Appelsinen, af Mikael Niemi.

Fortælleren er en gymnasieelev. Der er intet usædvanligt ved ham. Han går i ét med tapetet. Efter at være blevet afvist af skolens hotteste pige, tager hans liv en ny drejning. Han bestemmer sig for, at nu vil han ses. Han begynder at skrive voldelige digte og at gå i mærkeligt tøj. Og så tager tingene ellers fart…

Skyd Appelsinen er egentlig en ungdomsbog, men jeg er faldet for forfatteren Mikael Niemi. I denne bog er der masser af humor og en del af den er sort. Jeg grinede flere gange højt, så jeg måtte vente med at læse videre til jeg havde grinet af.

Den Store Gatsby

For nogle år siden fulgte jeg med i tv-serien Kongen af Queens. I et afsnit blevet bogen Den Store Gatsby nævnt. Jeg fulgte også med i tv-serien Amys Ret, og her blev Den Store Gatsby også nævnt.

Derfor konkluderede jeg, at det er en bog, alle kender og som man bør at have læst.

Jeg gik på biblioteket og lånte bogen. Stor skuffelse. Den største skuffelse kom dog senere, da jeg ville diskutere bogen med andre: Det viste sig, at ingen i min omgangskreds overhovedet ikke havde hørt om Den Store Gatsby.

Nu kommer filmen om Gatsby snart i biografen, så det medfører nok, at der er flere danskere, der vil læse bogen. Problemet er så bare, at jeg ikke kan huske ret meget fra bogen, så heller ikke nu, kan jeg diskutere den med andre.

Jeg har ikke planer om at se den i biffen.

Og til sidst døde de alle sammen

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg synes om den bog, jeg er ved at læse.

Det hele begynder med, at de alle sammen dør. Derefter følger så historien om, hvad der gik forud for den tragiske hændelse.

Jeg sidder nogle gange med den her følelse: Er det ikke fløjtende ligegyldigt, hvilken udvikling personerne gennemgår, for de bliver jo skudt til sidst?

På den anden side ville jeg nok sidde med en noget flad fornemmelse, hvis det stod på sidste side, at de døde alle sammen. Jeg tror, at jeg ville tænke, at forfatteren slap lidt nemt om ved slutningen. At hun ikke kunne finde ud af, hvordan bogen skulle afsluttes, og så valgte hun den nemme løsning.

Til Saskia Noorts ros skal siges, at hun skriver godt og til tider humoristisk.

Jeg tror, at jeg vil vente til jeg har læst bogen færdig med at bestemme mig for, hvad jeg synes om den.

I skal ikke snydes for et lille citat fra bogen Nye Naboer: “De, der ikke tør tale, skriver.”

Boganmeldelse af romanen 2666

2666 af Roberto Bolanjo
Bogen består af 5 bøger samlet i én. De kan læses hver for sig og i en hvilken som helst rækkefølge.
Første del af bogen hedder Kritikernes Del. Den handler om fire personer (3 mænd og en kvinde), der alle er vilde med forfatteren Benno von Archimboldi. Meget få mennesker har set forfatteren i virkeligheden. Ingen véd, hvor han bor, eller hvad hans rigtige navn er. Alligevel begiver de 4 kritikere sig til Mexico for at forsøge at finde ham.
Jeg kan godt lide den del af bogen, der handler om kritikerne. Det er interessant at høre om deres fortid, deres venskab og deres kærlighedsliv eller mangel på samme. Der opstår et trekantsdrama med en meget overraskende slutning.
Anden del hedder Amalfitanos Del. Amalfitano er universitetslærer. Han bor alene med sin teenagedatter. Han påstår at have set Benno von Archimboldi på et hotelværelse i Mexico. Han er nervøs for sin datter, for der sker mange kvindemord i den by, hvor de bor. Amalfitanos Del er den korteste af de 5 dele i bogen. Den er humoristisk, for denne universitetslærer er ikke helt normal. Som eksempel kan jeg fortælle, at han på et tidspunkt hænger en bog ud på tørresnoren – Ikke, fordi han har vasket den eller er kommet til at spilde noget på den, men for at den skal lære lidt om livet. I slutningen af fortællingen om Amalfitano, begynder han at høre stemmer. Eller rettere sagt: én stemme. Desværre finder man aldrig ud af, hvad det er for en stemme, eller hvad den vil ham.
Trejde del er Fates Del. Fate er afroamerikaner og journalist. Han plejer ikke at skrive om sport, men bliver sendt til Mexico for at dække en boksekamp. Her finder han ud af, at der er en massemorder på spil og vil egentlig hellere skrive om det. Man hører om hans liv og nogle af de mennesker, han har mødt.
Fjerde del hedder Forbrydelsernes Del. Den er meget langtrukken. Man hører om, hvordan 200 kvinder er blevet slået ihjel. De fleste mord er meget kort og præcist beskrevet. Andre hører man mere om. Jeg må indrømme, at hvis jeg havde læst denne del af bogen først, ville jeg meget hurtigt have opgivet bogen. Det er for mig at se ikke nødvendigt, at forfatteren fortæller mig om 200 mord ét efter ét. Han kunne have valgt at fortælle om nogle af mordene og nævne, at der i alt er omkring 200 kvinder, der er blevet slået ihjel. Ind imellem hører man dog om en kriminalbetjents forhold og forelskelse i en psykiater.
Femte og sidste del er Archimboldis Del. Her hører man om Hans Reiters barndom, ungdom og siden hen om hans alderdom. Man hører om, hvordan han kommer i gang med at skrive, og hvorfor han vælger at kalde sig Benno Von Archimboldi. Bortset fra, at jeg synes. der er alt for meget om krig i denne del, er det en god bog. Den er rørende og også lidt sørgelig.
Undervejs i bogen flettes historierne sammen. Personer og steder fra de forskellige dele af bogen dukker op i andre sammenhænge. Til slut bindes alle historierne sammen. Jeg sidder dog tilbage med en del spørgsmål, som jeg gerne ville have haft svar på. På den anden side giver det noget at tænke over. Hvis en bog slutter med, at sådan og sådan endte det hele, så tror jeg, at jeg hurtigt ville glemme bogen.

Jeg vil anbefale at læse bogen fra ende til anden; men at man nøjes med at skimme den del, der handler om forbrydelserne. Det kan godt være lidt deprimerende at læse om alle de mord. Forfatteren døde desværre allerede som 50-årig og nåede, så vidt jeg ved, kun at udgive to romaner. Jeg kunne ellers godt have tænkt mig at læse meget mere af ham. Roberto Bolanjo skriver godt og han tør at fortælle om sin til tider ikke helt almindelige tankegang. Det er en anderledes bog, og med den åbne slutning kan man selv få lov til at digte videre på historien.