Tankevækkende, god, letlæselig

Mangler du inspiration til sommerens læsning?

Må jeg anbefale Den Hemmelige Datter af Shilpi Somaya Gowda?

Bogen er to-delt: Vi følger en families liv i Indien og en families liv i USA.

En indisk kvinde bortadopterer en pige. Familien er fattig og er derfor nødt til at få en søn, som kan hjælpe i marken. Desuden er det dyrt i medgift at få bortgiftet en datter. Kvinden kommer sig aldrig over den sorg, det er at miste et barn.

Pigen bliver adopteret af et amerikansk ægtepar. Hun har mange spørgsmål, hun mangler svar på. Hvem er mine biologiske forældre? Hvem ligner jeg? Hvorfor gav de mig væk? Hvordan ville mit liv have set ud, hvis jeg var opvokset i Indien?

Som ung rejser hun til Indien for at finde svar.

Bogen er nem at læse og utrolig medrivende. Den giver et godt indblik i hverdagen i Indien. Eneste minus er alle de indiske ord, der er i bogen. Der er dog en ordliste bag i bogen, så det er til at leve med.

Det er den bedste bog, jeg længe har læst. Sørgelig til tider, der er glimt af håb, der er romantik, familiekriser. Kort sagt: læseren kommer igennem mange følelser i løbet af bogen.

God læselyst!

Kærlighedens Lænker

Jeg har netop læst bogen Kærlighedens Lænker, i serien Virkelighedens Verden.

Det er en fantastisk bog.

Den handler om en kvinde, der forelsker sig i en mand, der er psykopat.

Han er veltalende og omsorgsfuld, og hun tror, at hun har mødt drømmemanden. Gradvist dukker de psykopatiske træk op. Han lyver, stjæler og manipulerer med alt og alle. Han bryder hendes selvtillid ned lidt efter lidt. Hvad hun bliver udsat for af vold og ydmygelser er ikke småting.

Jeg er aldrig forstået, hvorfor kvinder vælger at blive i et voldeligt ægteskab, men efter at have læst denne bog, har jeg fået forståelse for, at det ikke er nemt at finde styrken til at sige fra. Efter at have været sammen med ham i 16 år er hendes tro på sig selv stort set ikke-eksisterende. Hun tror, at det er hende, der er besværlig og urimelig.

Tilbage sidder jeg nu med spørgsmålet: Hvordan kan et menneske være så følelsesmæssigt afstumpet, at han kan undsætte sine nærmeste for sådanne grusomheder? Han er fuldstændig kold og beregnende. Kan han se en fordel ved at lyve og stjæle fra sin egen mor, så gør han det. Alt handler om at dække hans behov. Alt andet er ligegyldigt for ham.

Til alle jer, der tænker om voldsramte kvinder: Hvorfor går I ikke bare jeres vej? Læs bogen!

Løsningen på alt

Nogle gange synes jeg ikke, at jeg er så klog. Som når jeg udtaler mig om noget, jeg tydeligvis ikke ved ret meget om. (Se forrige indlæg.)

Jeg synes heller ikke, at jeg er så dygtig. Jeg kan mange ting, men jeg har ikke et talent, der er helt specielt.

Jeg kan blive vildt frustreret over, at der ikke hænger ledige fuldtidsjobs på træerne.

Løsningen er at læse bøger i serien Virkelighedens Verden. Den ene bog efter den anden. Så finder jeg ud af, at jeg faktisk har det meget godt.

Lige nu læser jeg om en pige med anoreksi. Næste bog handler om en kvinde, der bliver kæreste med en psykopat. Derefter følger en bog om en fængselsbetjent, der har arbejdet med landets mest kriminelle.

Så skidt da med, at jeg ikke er verdensmester i noget som helst. Jeg er bare mig. Helt almindelig med helt almindelige hverdagsproblemer.

Levende billeder

Jeg er i gang med at læse bogen Levende Billeder. Den er skrevet af Lisa Alther.

Den handler om en kvinde, der rejser hjem til sin barndomsby. Moren ligger på sygehuset, så hun er der for at besøge hende.

Faktisk handler den ikke så meget om, hvad der sker lige nu og her. Den handler mest om, at både hovedpersonen og moren tænker tilbage på barndommen og ungdommen.

Bogen er humoristisk skrevet. Især hovedpersonens første erfaringer med det modsatte køn kalder på smilet.

Bogen er skrevet i midten af 70’erne, men der er alligevel mange ting og situationer, jeg kan genkende: håb og forventninger til fremtiden, forelskelse, kærester, pinlige forældre, provokation, grænser der skal afprøves. Kort sagt: teenageårene. Vi har alle været der.

God læselyst.

Ferielæsning

Tilfældigt er jeg faldet over bogen Rødder af Alex Haley. Den er i to bind. Den første bog begyndte rigtig godt. Hyggelig og fredelig. Det blev den ikke ved med at være! Den gik over i at være helt forfærdig. Sygdom, vold og død beskrevet i alt for mange detaljer efter min smag.

Derefter blev den langtrukken. Beskrivelser af ligegyldige begivenheder og hændelser. Jeg valgte at læse sidste side for at se om bogen endte godt. Det gjorde den ikke. Alligevel læste jeg bogen færdig.

Nu er jeg i gang med bind 2. Den må siges at være meget bedre. Ingen vold og sygdom. Nogle få dødsfald ind imellem, men det er ikke så slemt.

Jeg regner med at blive færdig med bogen i denne uge, mens jeg er på ferie. Så må jeg se, hvad jeg finder på at læse derefter.

Rødder

Efter at have afsluttet en skrækkelig bog, gik jeg i gang med at læse En Kassedames Genvordigheder.

Den er jeg nu gået fra igen, for jeg har læst den før. Den er sjov, men hurtigt læst og hurtigt glemt.

I bogreolen fandt jeg Rødder, skrevet af Alex Haley. Den er fra midt i 70’erne. Det tog ham 12 år at skrive den, så mon ikke den er god?

Jeg er kun kommet et lille stykke ind i bogen. Den handler om en sort familie. Først hører man om hans tiptiptiptipoldeforældre. Det er dér, jeg er kommet til. Foran i bogen er der et stamtræ, så jeg kan se, at det slutter med forfatteren selv og hans tre søskende.

Okay, det lød jo vildt kedeligt. Men det er det ikke. De bor i Afrika ved junglen, og man hører om deres liv, deres tro og deres skikke. De venter på regntiden. De sulter, og kun regnen kan redde dem.

Hvis bogen bliver ved med at være god, skal jeg nok fortælle noget mere sindsoprivende om den end det ovenstående.

Nu vil jeg gå i seng og læse videre.

Kapitel 2

(Kapitel 1 er udgivet her på bloggen for ca. 14 dage siden.)

Da hun trådte ind ad døren, blev hun mødt af fjernsynets sædvanlige knævren. Dét og så en mur af cigaretrøg. “Intet nyt under solen” tænkte hun, tog skoene og jakke af og gik ind i stuen.

“Hej” sagde hun og kastede et blik på kvinden, der lå henslængt på sofaen. Hun fik et ufokuseret og sløvt blik tilbage. “Hej” svarede hun og lod blikket glide tilbage til fjernsynet. Jo undrede sig for mindst 1000. gang i sit korte liv: “Var denne kvinde virkelig hendes mor?”

Jo fortsatte ud i køkkenet. Lynhurtigt kunne hun konstatere, at moren ikke havde taget kød op om morgenen. Utroligt! Det var en af de eneste huslige opgaver, moren varetog, og alligevel glemte hun det af og til. “Hvor svært kan det være?” tænkte hun irriteret “at stikke hovedet i fryseren hver morgen og hive en pakke kød op?”

Efter et hurtigt kik i skabene, kunne Jo konstatere, at menuen kom til at stå på risengrød. Ikke verdens fedeste ret, men til gengæld nemt.

Hun havde fået tidligt fri fra skole den dag. Sidste time var blevet aflyst. Det var for tidligt at begynde på aftensmaden.

“Skal du have noget vasket? Dit sengetøj eller noget?” spurgte hun den halvsovende kvinde i stuen. Inde i Jos hovede havde hun slettet ordet “mor”. Hun brugte konsekvent ordet “damen”, når hun tænkte på moren. Der var ikke meget mor over den dovne, stordrikkende og storrygende dame.

“Har du noget vasketøj?” spurgte hun igen. Damen viftede med hånden. Jo tolkede det som “nej og flyt dig så fra fjernsynet.” Det skide tv. At damen ikke blev idiot af, at det kørte stort set uafbrudt. Det var længe siden, hun selv var blevet træt af at glo på den skærm.
Jo tog vasketøjskurven under armen og gik en runde i den lille lejlighed. Hun samlede det tøj op fra gulvet, som hun mødte på sin vej. Soveværelset holdt hun sig dog fra. Der kom hun aldrig. På samme måde kom damen heller aldrig ind på Jos værelse.

Nede i vaskekælderen satte hun en maskinfuld tøj over. Derefter trak hun en bog frem fra bunden af vasketøjskurven. Hun satte sig på taburetten i hjørnet og gled snart ind i en verden af kærlighed og romantik. Hun havde købt bogen nede hos købmanden. Han vidste, at hun var vild med at læse, og han vidste, at hun ikke havde ret mange penge. Han havde solgt bogen til hende for en femmer. Begrundelsen lød, at bogen skulle være sendt retur; men at han havde glemt det, så nu havde han ikke andet valg end at sælge den med tab. Jo vidste, at det var løgn. For det første havde Bent styr på alt, hvad der foregik i butikken, for det andet havde han set hende vende og dreje bogen i hænderne mange gange. For det tredje og fjerde var han dårlig til at lyve, og han havde ondt af hende. Det kunne hun se på ham.

Hun kunne godt li’ Bent. Hun kunne bare ikke bestemme sig for, om hun brød sig om hans medlidenhed eller ej. Når hun fik fri fra skole, gik hun tit hen i købmandsbutikken. Det var ikke for at købe ind, for det var ikke hendes opgave. Hun kunne bare godt li’ at gå rundt i butikken og at kikke på bøgerne og bladene.

En dag var hun faldet i snak med Bent. Hurtigt fandt hun ud af, at han var rar at tale med. Han kom med kvikke bemærkninger, der fik hende til at grine. For hver gang hun kom ind i butikken og snakkede med ham, blev deres forhold tættere og tættere.

En gennemtrængende bip-lyd hev hende tilbage til virkeligheden. Vasketøjet var færdigt. Hun hang det op i roligt tempo, mens hun tænkte på købmandsbutikken.

Hun havde lyst til at spørge, om hun kunne få et job i butikken. Rengøring var hun vant til hjemmefra, så hun kunne da sagtens feje, gå ud med affald og rydde op på lageret. Hun måtte se at få snakket med damen om det. Det irriterede hende, men hun blev nødt til at spørge om lov. inden hun bad Bent om et job.

Da vasketøjet hang, som det skulle, sukkede hun dybt, stak bogen ned i bukselinningen og traskede op i lejligheden igen. Forhåbentlig var damen helt opslugt af fjernsynet. Jo skulle ikke nyde noget af at blive opdaget med en bog gemt bag på ryggen.

Damen værdigede hende ikke et blik, da Jo gik gennem stuen og ud i køkkenet. Hun sukkede dybt endnu engang og gik så i gang med aftensmaden. Det var ikke i aften, hun skulle nævne muligheden for et fritidsjob. Det skulle være en dag, hvor de spiste aftensmad sammen i køkkenet. Desværre skete det sjældnere og sjældnere. Som regel foregik spisningen i stuen. Damen med blikket rettet mod fjernsynsskærmen. Jo med blikket rettet ned på tallerkenen.

Måske får jeg chancen i morgen, tænkte hun. Det havde hun tænkt hver dag i en måned nu.

Det kunne være meget værre

Efter 2 dages konstant hovedpine på grund af spændinger i nakken, er jeg nu smertefri. Når jeg var ved at få lidt for ondt af mig selv, mindede jeg mig selv om dette citat:

“Tænk hvis du havde brækket alle dine arme og alle dine ben så. Det ville være meget værre.”

Citatet er fra bogen Kvinden I Buret, skrevet af Jussi Adler-Olsen. Det er Carl Mørcks assistent Assad, der kommer med dette guldkorn.

Læs i øvrigt en boganmeldelse af krimien her:

http://da.shvoong.com/books/mystery-and-thriller/2414166-kvinden-buret/

Politibetjenten og ægget

Jeg er netop blevet færdig med bogen Fabergés Hemmelighed. Forfatter: Nicole W. Fox.

Den handler om en amerikansk politibetjent, der arver et påskeæg. Det er i hvert fald det, han synes, det ligner. Han får at vide, at han har arvet det efter sin tante. Der er bare det ved det, at både hans far og mor er enebørn.

Det hele er meget mystisk, og det bliver ikke mere kedeligt af, at den lokale kunsthistorielærer fortæller, at det er et ægte Fabergé-æg. Sådanne æg kan have en værdi af et tocifret millionbeløb.

Bogen springer mellem fortid og nutid. Man skiftevis læser om politibetjenten og æggets rejse.

Rejsen begynder i Rusland, hvor den dygtige juveler Carl Fabergé fremstiller ægget. Han giver ægget til zarens hustru i gave. Revolutionen bryder ud, ægget skifter ejermand mange gange. Hver gang følger en spændende eller tragisk historie om ejermandens liv.

Bogen er spændende og let at læse. Dog synes jeg, at den blev indviklet og meget urealistisk til sidst. Slutningen er noget kryptisk, så jeg valgte at digte min egen slutning. En god og lykkelig slutning.

Jeg kendte ikke til Fabergé-æg, før jeg læste bogen, og den russiske revolution vidste jeg heller ikke meget om. Derfor var den også lærerig. Meget af handlingen er naturligvis fri fantasi, men der er en del verdenshistorie i bogen alligevel.

Vinter = læsetid

Jeg har netop afsluttet en god bog. Nitten Røde Roser af Torben Nielsen. Den var meget anderledes, end jeg havde forestillet mig. Jeg troede, at den handlede om en ung mand, der sørgede over tabet af sin forlovede. Det gør den dybest set også, men at han forvandlede sig til en hævntørstig dræbermaskine, kom bag på mig.

Nu er jeg begyndt på en bog i en hel anden genre: “Pia Kjærsgaard, fordi jeg var nødt til det”

Det er ellers sjældent, at jeg læser biografier. Jeg læste engang Keld og Hildas “Duet For Livet” Den var god og underholdende. Det tror jeg også, at bogen om Pia Kjærsgaard er.

Hvad jeg skal læse bagefter, ved jeg ikke. Gode forslag modtages.