Han laver rod i mit hoved

Allerede under en måned efter, at jeg blev enke, havde de to første “hanhunde” meldt sig på banen.

Jeg var ikke interesseret, for jeg var slet ikke parat til at komme tilbage på “kødmarkedet”.

Flere i min omgangskreds pressede på og sagde, at jeg burde give den ene en chance. Han er kunde i den butik, hvor jeg arbejder, og vi har flirtet lidt. Det var ikke noget, jeg havde lagt noget i, for jeg havde ikke flirtet mere, end jeg kan finde på at gøre med andre kunder.

Det endte med, at jeg sagde ja til en kop kaffe. Det viste sig, at vi har overraskende meget tilfælles.

Jeg meldte ud, at jeg ikke er klar til et fast forhold. Jeg sagde, at vi godt kunne være venner med fordele. Det er vi så nu. Der er ingen tvivl om, at han vil elske, at jeg flyttede ind hos ham. Han behandler mig som en prinsesse. Grænsende til at han behandler mig som en gudinde.

Jeg er vild med, at jeg har kunnet fordreje hovedet på ham og at han hopper og springer for mig. Nu er der så sket det, at han er ved at få skovlen under mig. Jeg har det som den Rasmus Seebach-sang, hvor han synger: “Du skulle jo bare være tidsfordriv… Pludselig kan jeg ikke føre en helt normal samtale uden at snakke om dig.”

Jeg har gennemgået fordele/ulemper og gode sider/dårlige sider om og om igen. Jeg er ved at blive skør. I virkeligheden er spørgsmålet vel enkelt: Har vi en fremtid sammen? Passer vi sammen? Eller også skal jeg bare give efter og tænke: Vi lever kun en gang. Så lad os dog nyde hinanden så længe det fungerer.

Åh, hvor han roder rundt i mit hoved…

Fordele ved at bo alene

Efter lang og grundig overvejelse er jeg kommet frem til at følgende er fordelene ved at bo alene:

Jeg kan drikke direkte af mælkekartonen

Jeg kan drikke direkte af colaflasken

Jeg kan gå ud med affald i minusgrader uden at nogen råber: Tag sko på! Du bliver syg!

Jeg kan brede mig i sengen og mosle rundt med dyner og puder i søvne lige så tosset jeg vil

Det er alt. Jeg kan ikke komme i tanke om mere.

Enkefru

Så skete det, jeg har vidst i mange år højst sandsynligt ville ske:

Jeg blev enke.

Officielt er jeg ikke enke, for vi var ikke gift, men efter 11 års parforhold i medgang og modgang anså jeg os som ægtefolk.

I går var det 2 måneder siden, han døde. Tiden går. Jeg synes, at han var her for et par dage siden.

Trods den store aldersforskel var vi et godt par. Vi var ens på mange områder, og de områder hvor vi ikke var ens, supplerede vi hinanden godt.

Gennem sygdomsforløbet var han nervøs for, at jeg ville gå fra ham. Jeg var ved hans side lige til det sidste.

Åh, min lille ven. Jeg savner dig. Tak for alle de gode år, vi havde sammen.