Øjnene, der ser

Alt afhænger af øjnene, der ser.

Det må jeg konstatere efter denne oplevelse på arbejde:

Hende, der sidder ved kassen det meste af tiden, fortæller, at hun godt nok hører meget snak i løbet af dagen. En af de andre siger: “Når du så kommer hjem fortæller du det hele videre til din mand.”

Det sagde hun, at det gjorde hun godt nok ikke. Hun fortalte kun manden, hvis hun havde oplevet noget sjovt. Hun tilføjede: “Og det gør jeg næsten aldrig.”

Det undrer jeg mig over. Jeg oplever noget sjovt næsten hver dag. Hvis jeg ikke oplever noget sjovt, så oplever jeg noget spøjst, meget mærkeligt, træls eller besværligt. Kort sagt: Jeg har oplevelser hver dag.

Jeg leder så også efter de små guldkorn, lyspunkterne i hverdagen.

Sikke en velkomst

I november og december var jeg juleassistance i den butik, hvor jeg nu er fastansat.

Som juleassistance bestod mit arbejde i at stå ved kassen. På min første arbejdsdag er der en kunde, der mukker over, at det er mig, der står ved kassen. Det plejer at være en anden. Hun synes, at vi skal holde op med at bytte rundt. Altså typen, der helst vil have at alting er, som det plejer at være.

Da hun så senere finder ud af, at jeg bare er der som juleassistance, mukker hun igen. Hun vil vide, om der skal en ny til kassen igen? Jeg beroliger hende med, at det så er hende, der plejer at stå ved kassen, som så kommer til at ekspedere hende fremover.

På en eller anden måde har jeg fået hende overbevist om, at jeg er god nok, for hun siger, at chefen ligeså godt kan fastansætte mig. Det lovede jeg at sige videre til chefen.

For en lille måneds tid siden blev jeg så fastansat. Der er blevet mere travlt i butikken, og derfor manglede de en medarbejder.

På min anden arbejdsdag får ovennævnte kunde øje på mig og udbryder: “Dér er du!” Jeg spørger lidt forvirret: “Leder du efter mig?” Det svarer hun ikke på, men siger: “Du er tilbage. Bliver du her denne gang?”

Jeg fortæller hende, at jeg er blevet fastansat, så jeg derfor ikke stopper lige foreløbig. Det er hun meget glad for at høre.

Det var en dejlig velkomst. Fra at hun ikke havde meget fidus til mig, til at hun helst ikke ville af med mig igen. Der er et spring. Jeg er glad for, at jeg fik hende til at indse, at det ikke kun er én bestemt medarbejder, der dur.