Hurra! Jeg er tilbage

Så er jeg endelig inde på min blog.

Tak for hjælpen, venner.

Jeg fejrer min tilbagevenden med en sjov historie:

Følgende historie ligger mange år tilbage i tiden. Det bliver den dog ikke mindre morsom af.

Min mor skulle hente min storebror i børnehaven. Ude på gangen møder hun en dreng, der spærrer vejen for hende. Hun skal gætte, hvad han hedder, ellers må hun ikke komme forbi.

Mor spørger, hvad hans navn begynder med. Han svarer H.

Hun gætter på Hans, Hannibal, Henry og hvad hun nu kan komme i tanke om af drengenavne med H.

Drengen siger nej til det hele og ser utilfreds ud. Han går hen til væggen og med fingeren tegner han et stort K. “Det begynder med H. Jeg hedder Hihoffer!”

Ja, det var så ikke nemt at gætte.

Hver gang jeg hører noget i radioen eller i tv om sangeren Christopher tænker jeg på drengen, der ikke kunne udtale sit navn.