Respekt for plejepersonale

Jeg har altid haft respekt for sosu-hjælpere og sosu-assistenter, men efter at jeg er blevet besøgsven, har jeg fået endnu større respekt for dem. Sikke en tålmodighed de må have!

Senile mennesker spørger om de samme ting om og om igen. De springer i tid og sted og kommer med usammenhængende og modstridende udtalelser.

Hende, jeg besøger, har dårlig korttidshukommelse, men er ellers til at føre en normal samtale med. Der er andre af beboerne på plejehjemmet, som er langt mere senile.

Det kan dog også være underholdende at høre beboerne tale sammen.

For eksempel følgende:

En kvinde sidder og kikker ud på de nedfaldne blade. Hun siger: “Sikke mange blade… Sikke mange blade… Vi må huske at holde døren lukket, så vi ikke får alle de blade ind…”

En anden kvinde siger eftertænksomt: “Nej, det ved jeg nu ikke… Det er da lettere at feje bladene op herinde end derude. Så skal man ikke gå så langt med dem.”

Tja, teoretisk set er der noget om snakken, men jeg vil helt klart foretrække at feje blade sammen ude i haven fremfor inde i stuen!