Tilbage på arbejdsmarkedet

Så er jeg tilbage på arbejdsmarkedet.

På fuld tid og for fuld skrue.

Mine fødder kan godt mærke, at jeg kun plejer at arbejde 20 timer om ugen, og at jeg plejer at sidde ved kassen. Nu sidder jeg næsten ikke ned i løbet af arbejdsdagen.

Jeg skulle hilse at sige, at jeg ikke har problemer med at falde i søvn om aftenen!

Hvad sker der så, når man meddeler Jobcenter, at man har fundet arbejde?

Kommer der konfetti frem på skærmen? Flag? Kommer der glad musik ud af højttalerne?

Niks. Ikke engang et lille tillykke eller et hurra kan det blive det.

“Vi har registreret, at du ikke længere er arbejdssøgende.” Sådan noget i den stil, står der. Ikke særlig festligt. Jeg skrev til min jobkonsulent for at aflyse den rådighedssamtale, jeg skulle have være til. Han skrev “stort tillykke” og “godt gået.” Det hjalp så lidt på min opfattelse af Jobcenters entusiasme.

Hvor er det skønt at være i arbejde. Søde kolleger, en god chef, flinke kunder og overkommelige arbejdsopgaver.

Hvad sagde jeg?

Den 1. marts i år skrev jeg et blogindlæg, hvor jeg forudså, at antallet af personer med navnet Jensen ville blive overhalet af Nielsen.

I går havde Aftenshowet et indslag, hvor det kom frem, at der nu er flere med navnet Nielsen end Jensen. Jensen har ligget på førstepladsen i omkring 100 år.

Godt gået, Nielsen!