Når en engel siger farvel

Det her er det første blogindlæg far ikke læser.

Han læste altid min blog. Nogle gange ringede han og spurgte ind til noget jeg havde skrevet. Nogle gange ringede han og spurgte, hvorfor jeg ikke havde skrevet noget længe.

Det siges, at den første jul, den første fødselsdag, den første alt muligt efter et dødsfald er svær. Det første blogindlæg er også svært.

Jeg er så glad for at jeg har fået et arbejde. Tanken om at sidde herhjemme og glo ind i væggen er uudholdelig. Jeg kommer ud blandt folk og jeg har noget konkret at give mig til.

Han ringede til mig fredag aften og sagde, at han var stolt af mig, fordi jeg har fået arbejde. Han sagde, at han håbede, at jeg blev glad for mit nye arbejde. Næste dag var han ikke mere…

Sangen Når En Engel Siger Farvel trøster mig i disse dage.

Det er hårdt.

Jeg plejer at skrive både på denne blog og på en anden. Dette indlæg ligger kun her. Her er ikke så mange læsere og de der er, er seriøse. Jeg kan ikke overskue overfladiske kommentarer og “siger-godt-om-tommelfingre” som man kan give på den anden blog.

De er søde på arbejde og tager hensyn til mig. I går brød jeg grædende sammen og blev trøstet af én af kollegerne. Hun er sød.

Begravelsen er på fredag. Jeg tror, at der vil være mange i kirken. Åh, lille far. Du er savnet. “Men jeg ved, du er et bedre sted nu” synger Anna David i sangen om englen, der siger farvel.

Nyt arbejde

I morgen skal jeg begynde på arbejde.

I første omgang er der tale om virksomhedspraktik i 4 uger. Det skal så gerne ende med fastansættelse. Det er der stor chance for.

Hurra for mig!

Jeg glæder mig, men er også lidt nervøs. Nye mennesker, nye arbejdsopgaver, nye kunder at forholde sig til. Der går altid et stykke tid, inden man falder til på en ny arbejdsplads. Men hvis bare de kan li’ mig og tager godt imod mig, skal det nok gå.

Arbejde forude?

I går var jeg til jobsamtale. Jeg har været til en del jobsamtaler her på det sidste. Samtalen i går må siges at være et af de bedste jobs, jeg har været i nærheden af længe.

Det er godt nok et vikariat, men det kan jo være, at jeg kan gøre mig selv uundværlig, så chefen bliver nødt til at fastansætte mig.

Så nu er det bare at vente på at telefonen ringer.

Tag dén, kontroldame!

Når man som jeg er arbejdsløs, skal man kontrolleres.

Søger jeg nok? Søger jeg bredt nok? Er mine ansøgninger gode nok? Er mit CV i orden?

Sidst jeg skulle kontrolleres fik jeg beskeden: “Der er plads til forbedringer i dine ansøgninger.”

Det var ikke bare ét punkt, hun ville have ændret. Fire kritikpunkter havde hun.

Jeg sad og undrede mig. Få dage forinden havde jeg været til jobsamtale. Få dage efter skulle jeg til endnu en jobsamtale. Så kan det da ikke stå helt galt til med mine ansøgninger.

Jeg havde ikke mod på at diskutere med hende. Det gælder om at holde sig gode venner med kontroldamerne og kontrolmændene. Jeg nikkede bare og glædede mig til kontrolmødet var overstået.

Dagen efter blev jeg ringet op af en Lidl-butik. De ville gerne have mig til samtale. Og jeg tænkte: “Tag dén, kontroldame! Du synes, at mine ansøgninger ikke er gode nok, men jeg har været til 3 jobsamtaler på under 14 dage. Hvorfor så ændre på mine ansøgninger?”

Jeg får et arbejde lige om lidt. Jeg kan mærke det.