Løsningen på alt

Nogle gange synes jeg ikke, at jeg er så klog. Som når jeg udtaler mig om noget, jeg tydeligvis ikke ved ret meget om. (Se forrige indlæg.)

Jeg synes heller ikke, at jeg er så dygtig. Jeg kan mange ting, men jeg har ikke et talent, der er helt specielt.

Jeg kan blive vildt frustreret over, at der ikke hænger ledige fuldtidsjobs på træerne.

Løsningen er at læse bøger i serien Virkelighedens Verden. Den ene bog efter den anden. Så finder jeg ud af, at jeg faktisk har det meget godt.

Lige nu læser jeg om en pige med anoreksi. Næste bog handler om en kvinde, der bliver kæreste med en psykopat. Derefter følger en bog om en fængselsbetjent, der har arbejdet med landets mest kriminelle.

Så skidt da med, at jeg ikke er verdensmester i noget som helst. Jeg er bare mig. Helt almindelig med helt almindelige hverdagsproblemer.

Jødehad

Hvem i alverden er de fjolser, der truer jøderne?

Hvad har jøderne gjort? Jeg har aldrig hørt en jøde råbe op om, at han vil have særbehandling. Jeg har aldrig set en avisartikel om, at nogle jøder har gjort noget ulovligt. De presser ikke deres religion ned over hovedet på andre.

De er stille og rolige mennesker, der ikke gør andre fortræd.

Hitler kunne ikke li’ jøderne, men kom nu lige ind i kampen. Anden Verdenskrig sluttede for 70 år siden. Er vi ikke kommet længere siden dengang? Åbenbart er der nogle få stykker, der ikke er.

Besværlig gevinst

Jeg var så heldig at vinde 150 kr. ved at sende en krydsordsløsning ind.

Jeg modtog en check med posten lige inden jeg skulle på ferie. Derfor var der ikke tid til at få den indløst inden afrejse. Checken skulle indløses inden 20 dage.

Da jeg kom hjem fra ferie gik jeg i supermarkedet. Så kunne jeg handle OG få brugt checken. To fluer med ét smæk. Men næ, nej. Knægten ved kassen så helt forvirret ud, da jeg gav ham checken. “Hvad er det?” spurgte han. Han måtte have fat i en anden ansat, og køen bag mig blev længere og længere. Endelig kom svaret: “Vi tager ikke imod checks.”

Skidt pyt, jeg skulle på apoteket senere på dagen. Der er det voksne og erfarne mennesker, der arbejder. Så ville jeg kunne komme af med min check.

Heller ikke på apoteket havde jeg heldet med mig. Checken var udstedt til mig. Derfor måtte de ikke tage imod den. Suk.

Videre til banken. Jeg havde med vilje prøvet at undgå banken, for de vil have penge for nærmest alt. Jeg havde dem mistænkt for at ville kræve gebyr for at tage min check.

Det viste sig så at være en af de få gratis ydelser, banken kan være behjælpelig med.

Hvis jeg får en check i fremtiden, går jeg direkte i banken.

At vende hjem

Så er jeg hjemme igen efter en uge i Spanien.

Hjem til sne. Hjem og vænne sig til at gå med tennissokker, uldunderbukser, bh og deodorant. (Der er ingen grund til at bruge deo, når man hopper i svømmepølen flere gange om dagen.)

På plussiden kan nævnes: Hjem til min dyne. Slut med skemalagte spisetider. Hjem til danske tv-kanaler. Hjem og nyde at være alene og få ro i hjernekisten. Hjem og vise min solbrændthed frem.

Det er sandt, det gamle ordsprog: Ude godt, men hjemme bedst.