Levende billeder

Jeg er i gang med at læse bogen Levende Billeder. Den er skrevet af Lisa Alther.

Den handler om en kvinde, der rejser hjem til sin barndomsby. Moren ligger på sygehuset, så hun er der for at besøge hende.

Faktisk handler den ikke så meget om, hvad der sker lige nu og her. Den handler mest om, at både hovedpersonen og moren tænker tilbage på barndommen og ungdommen.

Bogen er humoristisk skrevet. Især hovedpersonens første erfaringer med det modsatte køn kalder på smilet.

Bogen er skrevet i midten af 70’erne, men der er alligevel mange ting og situationer, jeg kan genkende: håb og forventninger til fremtiden, forelskelse, kærester, pinlige forældre, provokation, grænser der skal afprøves. Kort sagt: teenageårene. Vi har alle været der.

God læselyst.

Ansæt mig som Rullemarie

Hver gang der er en bombetrussel eller der står en taske på en togstation i længere tid, rykker politiet ud. Nogle gange med Rullemarie.

Giv mig jobbet i stedet for Rullemarie. Det er aldrig en bombe. Der er altid en naturlig forklaring på “den mystiske genstand.” Jeg skal nok gå hen og konstatere, at det bare er en glemt taske uden bomber eller andet farligt i.

Så er det jul igen

Hvad sker der? Allerede nu er der julevarer i butikkerne!

Jeg har solgt danske jordbær og pebernødder til en og samme kunde.

Hvis det stod til mig måtte julevarer først komme ind i butikken en uge før den 1. december. Alt andet er fuldstændig tosset.

Det værste af det hele er, at kunderne rent faktisk køber juleøl, julesmåkager, juletræslys, julekalendere osv.

Der er over to måneder til jul! Slap dog af. I når det nok.

Tandlæge

I går var jeg ved tandlægen. For første gang i verdenshistorien lykkedes det mig at overbevise en tandlæge om, at jeg ikke skal have neglelak og poleringsmiddel på tænderne. Jeg ved ikke præcis, hvad det er, de smører på, men det lugter i hvert fald af neglelak.

Så det blev en forholdsvis billig omgang, og han vil først se mig igen om et år. Hvis jeg til den tid har huller, overgiver jeg mig, og lader ham smøre mine tænder ind i neglelak og poleringsmiddel.