Mænd med skæg i røde biler

Da jeg i sin tid tog kørekort fik holdet følgende advarsel af kørelæreren:

Pas på mænd i røde biler!

Grunden var, at mænd i røde biler kører hurtigt og mere råddent end andre bilister.

En dag, hvor jeg var hjemme hos en veninde, der også var ved at tage kørekort, spurgte jeg, om hun havde fået samme advarsel af sin kørelærer.

Det havde hun ikke. Til gengæld havde hun fået denne advarsel:

Pas på mænd med skæg!

Der kører hurtigere og mere råddent end andre.

Herefter diskuterede vi: Kører mænd med skæg i røde biler dobbelt så hurtigt og råddent end alle andre, eller opvejer de to ting hinanden?

Det er et af livets store (eller knap så store) spørgsmål, som vi nok aldrig får svar på.

Ferielæsning

Tilfældigt er jeg faldet over bogen Rødder af Alex Haley. Den er i to bind. Den første bog begyndte rigtig godt. Hyggelig og fredelig. Det blev den ikke ved med at være! Den gik over i at være helt forfærdig. Sygdom, vold og død beskrevet i alt for mange detaljer efter min smag.

Derefter blev den langtrukken. Beskrivelser af ligegyldige begivenheder og hændelser. Jeg valgte at læse sidste side for at se om bogen endte godt. Det gjorde den ikke. Alligevel læste jeg bogen færdig.

Nu er jeg i gang med bind 2. Den må siges at være meget bedre. Ingen vold og sygdom. Nogle få dødsfald ind imellem, men det er ikke så slemt.

Jeg regner med at blive færdig med bogen i denne uge, mens jeg er på ferie. Så må jeg se, hvad jeg finder på at læse derefter.

En følsom mand

Jeg har kendt min bedste ven i mange år. Det er efterhånden sjældent, at han siger eller gør noget, der overrasker mig. Vi kender simpelthen hinanden så godt.

For et par dage siden gjorde han noget, jeg blev overrasket over.

Jeg havde været på besøg hos ham, og han fulgte mig ned til bilen. I nærheden af bilen fik vi øje på en fugleunge. Den må være faldet ud af reden. Den kunne gå og hoppe, men ikke flyve. “Hvad skal vi gøre?”, spurgte han. “Tja, der er ikke så meget at gøre. Der kommer nok en kat engang, og så går naturen sin gang”, svarede jeg.

Da vi var sammen næste gang fortalte han, at han ikke kunne lade være med at tænke på fuglen, efter at jeg var kørt. Derfor var han gået ned i gården igen. Jeg troede, at han ville fortælle, at han var gået ned med en skovl, og at han havde hakket hovedet af den eller givet den et dødbringende slag. Så ville fuglens lidelser være ovre.

Han havde ikke taget en skovl. Han havde taget en underkop med vand og var gået ned for at lede efter fuglen. Han syntes, at det var synd, at den var helt hjælpeløs og alene uden sin mor.

Det kom bag på mig, at han er så følsom. Det er sødt af ham, at han ville hjælpe det lille kræ. Kræet fik dog ikke gavn af underkoppen med vand, for den var væk, da han kom.

Han blev i øvrigt meget fortørnet over, at jeg troede, at han ville slå den ihjel.

Hørt i køen

I dag ekspederede jeg en kvinde, der fik øje på en bekendt længere nede i køen. Han var iført et sæt tøj, der så varmt ud. Kvinden havde heller ikke sommertøj på.

Hun hilser på ham og udbryder: “Vi skal vist hjem og smide tøjet!”

Lige da hun har sagt det, gik det op for hende, at det lød forkert, og rettede det hurtigt til: “Jeg mener, vi skal vist hjem og have sommertøj på.”

Manden stod helt upåvirket og svarede bare “Ja.”

Jeg stod og grinede og kunne ikke lade være med at sige: “Det var ellers noget af et tilbud!” Kvinden kunne heldigvis godt se det sjove i det. “Og han siger bare ja sådan uden videre!” grinede hun.

Man kan nemt komme til at sige noget, der kan misforstås.