#¤!!#!! havde jeg lyst til at sige

Nogle gange tænker jeg på, at det ville være rart med en boksebold på min arbejdsplads. Den kunne hænge ude på lageret. Så kunne medarbejderne gå ud og afreagere i ny og næ.

I dag kunne jeg godt have brugt en boksebold.

En kunde kikker sin bon igennem og brokker sig over prisen på toiletpapir: “Der stod 10 kr. for toiletpapir” påstod hun.

Jeg går ned og tjekker efter. Der stod slet ikke nogen pris ud for den slags toiletpapir, hun havde taget. Det er så en fejl fra vores side.

På det prisskilt, hun havde set, stod der:

Discountkøkkenruller 10 kr.

For det første: Det er en pakke TOILETPAPIR du har købt, dame! Ikke en pakke køkkenruller.

For det andet: Der står LAMBI på den vare, du står med. Der står ikke discount.

Jeg forklarer hende sagens sammenhæng. (Selvfølgelig pænt og ordentligt)

Hun står og kikker på mig, og jeg kan godt fornemme, at hun forventer at få Lambi til 10 kr. Da det går op for hende, at hun ikke kan få en luksusvare så billigt, siger hun: “I må se at blive bedre med jeres skiltning!”

Jeg står pænt og smiler og giver hende ret. Indvendigt råber jeg: “Måske er det nærmere DIG, der skulle blive bedre til at læse vores skilte!”

Boksebold? Ja tak.

Sjællandstur

Om 14 dage dage skal jeg til Sjælland. Der bor min fars kusine. Min mor og jeg skal være hos hende i tre dage.

Hun er god til at vise rundt og fortælle. En rigtig turguide. Jeg bliver lige imponeret hver gang over hende viden og over hendes evne til at vise rundt. Hun er blind. Alligevel er hun bedre til at finde rundt end vi andre, der er seende.

Det er endnu ikke blevet besluttet, hvad vi skal opleve derovre. Der er jo så mange valgmuligheder. Sidst så vi bl.a. Politimuseet.

Vi må se, hvad vi bliver enige om.

Bonusinfo: Når jyder har været på Sjælland, siger de, at de har været i København. det er lige meget om de har været i Roskilde eller en anden by. Hele Sjælland bliver opfattet som København.

Når sjællændere har været i Århus, siger de, at de har været i Jylland. Når de har været i Aalborg, siger de, at de har været i Jylland. Jylland er Jylland, og det dér med bynavne er en biting.

Politibetjenten og ægget

Jeg er netop blevet færdig med bogen Fabergés Hemmelighed. Forfatter: Nicole W. Fox.

Den handler om en amerikansk politibetjent, der arver et påskeæg. Det er i hvert fald det, han synes, det ligner. Han får at vide, at han har arvet det efter sin tante. Der er bare det ved det, at både hans far og mor er enebørn.

Det hele er meget mystisk, og det bliver ikke mere kedeligt af, at den lokale kunsthistorielærer fortæller, at det er et ægte Fabergé-æg. Sådanne æg kan have en værdi af et tocifret millionbeløb.

Bogen springer mellem fortid og nutid. Man skiftevis læser om politibetjenten og æggets rejse.

Rejsen begynder i Rusland, hvor den dygtige juveler Carl Fabergé fremstiller ægget. Han giver ægget til zarens hustru i gave. Revolutionen bryder ud, ægget skifter ejermand mange gange. Hver gang følger en spændende eller tragisk historie om ejermandens liv.

Bogen er spændende og let at læse. Dog synes jeg, at den blev indviklet og meget urealistisk til sidst. Slutningen er noget kryptisk, så jeg valgte at digte min egen slutning. En god og lykkelig slutning.

Jeg kendte ikke til Fabergé-æg, før jeg læste bogen, og den russiske revolution vidste jeg heller ikke meget om. Derfor var den også lærerig. Meget af handlingen er naturligvis fri fantasi, men der er en del verdenshistorie i bogen alligevel.

Intelligent

En af mine venner kan ikke li’ når jeg bruger udtrukket “intelligent” Hverken når jeg siger, at han er intelligent eller når jeg siger, at jeg selv er det.

I går løste jeg for første gang i verdenshistorien (min verdenshistorie altså) en ekspertkrydsord. Med hjælp fra ham. Med hjælp fra internettet. Med hjælp fra min krydsordbog.

Jeg har før fundet løsningsordet i ekspertkrydsord, men i går løste jeg det hele. Ingen tomme felter.

I sådan en speciel situation vil jeg have lov at erklære både ham og mig for værende intelligente.

Hvem sagde Jantelov?

Frieri i arbejdstiden

En mand kommer op til kassen med en buket blomster. Han siger et eller andet til mig om at fri, men jeg får ikke helt fat i, hvad han siger. Jeg tolker det sådan, at han vil fri til hende derhjemme. Derfor siger jeg til ham: “Så må vi da håbe, at hun sige ja.”

Han svarer: “Jamen, det er dig, jeg frier til.”

Mig?!

Jeg blev helt paf og vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Manden tilføjer: “Men du er vel allerede optaget?”

“Joh. Er du ikke det?” spurgte jeg ham.

Nej, det var han ikke.

“Jeg kan da godt prøve at finde én til dig” tilbød jeg. I den butik, hvor jeg arbejder, kommer der en del pensionister, og jeg har kendskab til flere, der bor alene.

Det var han ikke interesseret i. Han var lige blevet alene efter mere end 50 års ægteskab. Stakkels mand. Jeg har svært ved, at finde ud af, hvad jeg skal sige i sådanne situationer, men vi fik da snakket lidt inden han gik. Han skulle hen på kirkegården med en buket blomster.

Sofie – nu med damp

Det var så dén weekend. En dejlig afslappet én af slagsen. Jeg skulle have været på arbejde i dag i 3 timer, men chefen spurgte i fredags, om jeg ikke lige så gerne ville have fri. Der var personale nok på arbejde, så der var ingen grund til, at jeg også var der.

Lørdag var min mor og hunden på besøg. Det var hyggeligt. Søndag lavede jeg ikke en bjælde. I hvert fald ikke noget fornuftigt. Jo, håndvasken blev gjort ren, og jeg fik vasket min jakke.

I dag har jeg været ved lægen og derefter i svømmehallen. Jeg ved ikke rigtig, hvad der sker for min læge. Nu har hun to gange spurgt, om det er et fleksjob, jeg har. Sidste gang spurgte hun, hvordan det går med min ADHD. Det spurgte hun også om denne gang.

Jeg har ikke ADHD, og det er et helt almindeligt arbejde jeg har. Gad vide, hvad der står i min journal? “Sofie er dysfunktionel og ikke rigtig klog i knoppen” ?

Egentlig burde jeg fortælle hende, at jeg ikke er damp-barn, men jeg risikerer, at hun tager medicinen fra mig. Den medicin jeg får, er den samme, som damp-børn bruger.

I morgen går det så løs igen med endnu en uge. Heldigvis skal jeg møde sent. Det er skønt at sove længe.

Tumpet gevinst

Igennem tiden har jeg vundet tumpede og mere eller mindre ubrugelige præmier. Jeg nævner i flæng:

1 kg syltesukker + 1 forklæde, 2 billetter til Legolands Trafikskole, tur til Milano (flybilletter ikke inkluderet) og 1 kop med skår i.

Nu har jeg vundet den mest tumpede gevinst af alle. Jeg vil faktisk gå så vidt at påstå, at det overhovedet ikke er en gevinst:

Brugsretten til et bestemt sommerhus i en bestemt uge. Det lyder umiddelbart som en god præmie. Der er bare lige det ved det, at jeg skal betale fuld pris for at leje det.

Så siger jeg: Tak for ingenting. Behold jeres “præmie”.

Sofies sære huskeregler

Hvad er nektariner, og hvad er ferskner?

Nektariner er Nøgne, Ferskner er Fluffy.

Hvordan man hitter ud af birkes:

Københavnerbirkes er mørke. Der er Ø i københavnerbirkes, og der er Ø i mørke. Jyske birkes er lyse. Y som i jysk, Y som i lyse. Kaffe er mørk, te er lys, ergo er tebirkes lyse.

Hvordan jeg husker, hvem af mine kollegaer, der hedder Benedicte, og hvem der hedder Thilde: Benedicte går meget op i mode, make up og frisurer. Benedicte er et prinsessenavn. Derfor er Benedicte lidt flottere i tøjet end Thilde.

Når jeg skal skrive ordet “tallerken” staver jeg først til TAL og derefter til LÆRKEN med E i stedet for Æ.

Når du skal skrive LASAGNE på dosmersedlen, så gør dette: Skriv først LA. Derefter SANGE, men husk at bytte om på N og G.