Stolt bedstemor

Fornylig var en bedstemor og et barnebarn inde i butikken. Jeg mødte dem ovre i grøntafdelingen og fik en længere snak med knægten. Eller, længere og længere, jeg snakkede i hvert fald med knægten. Han viste mig noget, han havde lavet i børnehaven.

Da de kom op til kassen for at betale, kom bedstemoren i tanke om, at hun havde glemt noget. Hun gav drengen besked på at blive stående og passe på varerne.

Da bedstemoren var gået, spurgte jeg drengen: “Kan du lægge varerne op på båndet?” Han så lidt usikkert på mig, men begyndte så at lægge varerne op til mig.

Da bedstemoren kom tilbage, var hun lige ved at gå bagover af overraskelse. Neeej, hvor er du dog dygtig. Kan du sådan hjælpe bedstemor? Ih og åh, og mere i den dur.

Jeg stod og morede mig. Jeg sagde ikke noget om, at det var mig, der havde sat drengen i arbejde!

Længe leve min arbejdsplads

Står der noget sted i loven, at man ikke må slippe skadedyr ud i nabobutikken?

Ej, spøg til side. Det kunne jeg selvfølgelig ikke finde på. Men derfor kan man jo godt lege med tanken. Min arbejdsplads tjener nemlig dejlig mange penge, når den nærmeste butik holder lukket.

Jeg har bestemt mig for at gøre mere for at øge omsætningen i butikken. Det er ganske vist kun småting, jeg kan gøre, men lidt har vel også ret.

Jeg er ikke den store sælger, da jeg er en indadvendt person. Alligevel har jeg nogle spørgeteknikker, der kan få kunderne til at købe lidt ekstra. Derudover kan jeg sætte forskellige varer op til kassen. Det er vigtigt, at det jævnligt bliver udskiftet, ellers har det ikke megen effekt.

Så skal jeg være opmærksom på, at der er fyldt op med cigaretter, frimærker og skrabelodder, så kunderne ikke går forgæves.

Vi skal have nogle kroner i kassen. Jeg nægter at lade butikken gå nedenom og hjem.

Kært barn

I en lufthavn i Argentina stod for en del år siden en lille indisk pige. Hun strakte sig og stod på tæer i forsøget på at se flyene. Lige lidt hjalp det: Vinduet sad for højt oppe eller også var hun for lille.

Min mor fik øje på hende. Hun kunne ikke stå for hende. Hun var køn, havde langt mørkt hår og havde en yndig kjole på. Mor prikkede til sine rejsekammerater og pegede diskret på pigen. I samme øjeblik udbryder pigen med høj og klar røst: “A ka e se en ski!” *

Hvem skulle have troet, at den “indiske” pige i virkeligheden var jyde?

* Oversættelse til glæde for sjællændere: “Jeg kan ikke se en skid”

Da bunden faldt ud af himlen

Jeg har vist heldet med mig for tiden. I hvert fald hvad angår bøger. Den sidste bog, jeg læste, var barsk og humoristisk.

Jeg har skrevet en anmeldelse af den her:

Udstødt

Dén bog, jeg netop har afsluttet, var også barsk og humoristisk.

Bogen hedder: “Da bunden faldt ud af himlen.”

Den foregår i USA i 1950’erne.

Det hele begynder med det årlige familiearrangement hos bedsteforældrene John og Calla Moses. Alt er, som det plejer. Lige indtil bedstefaren vælger at begå selvmord.

Den ene af John og Callas børn er gift med en præst. Da han bliver arbejdsløs, flytter de ind hos Calla. Det giver liv i huset, for de har 3 børn: Bienwille, Swan og Noble. Det er især pigen Swan, man følger. Hun er en krudtugle og har gåpåmod, men hun er ensom. Hendes højeste ønske er en ven.

Nabodrengen Blade har det ikke godt hjemme. Hans far er voldelig og håner ham gang på gang. Han begynder at komme mere og mere hos familien Moses, hvor han oplever kærlighed og respekt. Hans udvikling fra at være sky og underkuet til en smilende og livsglad knægt er skøn.

Der er medgang og modgang, glæder og sorger, dilemmaer, ulykkelig kærlighed og nogle af livets store spørgsmål.

På et tidspunkt lægger børnene en plan. De vil redde Blade fra hans modbydelige far. De véd, at det vil kræve et mirakel. Swan har løsningen: De skal bede og faste. Det gør de i Bibelen, og det virker. Brødrene spørger, hvor længe de skal faste. 24 timer må være nok, mener Swan. I Bibelen faster de godt nok længere, men eftersom det er et nødstilfælde, må et døgn kunne gøre det. Lillebroren fortæller, at han ikke véd, hvad de skal have til aftensmad, men at der er ananasbudding til dessert. Herefter bliver det hurtigt vedtaget, at det må kunne gøre det, hvis de springer frokosten over.

Hvis du er nysgerrig efter, hvordan det går med børnenes mirakel, må du læse Jenny Wingfields skønne bog. Den kan varmt anbefales. Når jeg græder over en bog, er det tegn på, at den er mere end almindelig god.

Nordjylland er ik’ så ringe endda

Nordjylland er dejlig.

I flere år har jeg tænkt, at når jeg bliver gammel, køber jeg en ødegård i Sverige og flytter derop.

Nu tænker jeg, at jeg flytter til Nordjylland, når jeg bliver pensionist.

Jeg kan li’ Nordjylland, fordi de lokale smiler og hilser. Det er muligt, at de smiler og hilser, fordi de tænker: “Hvem i alverden er hun? Hende har jeg aldrig mødt før.” Uanset hvad, så føler jeg mig velkommen.

Jeg kan li’ Nordjylland, fordi jeg ikke behøver at sætte hår, når jeg skal ud. Alle frisurer ender som blæsehår, for det blæser altid.

Jeg kan li’ den nordjyske dialekt. De lange vokaler. Bemærkninger som: “Vi skal på tuur” og “lige præciis” kalder på smilet.

Jeg kan li’ det rolige tempo. Ingen stress og jag. Vi når det nok.

Jeg kan li’, at nordjyderne ikke går så højt op i rygeregler. Jeg har været flere steder, hvor jeg er ret sikker på, at rygning ikke er tilladt. Der stod brugte askebægre.

Til sidst kan nævnes, at husene er billige. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at de er billige, når jeg skal på pension, men mon ikke prisen er bedre end mange andre steder i Danmark?

 

4 måder at vise sin kærlighed på

Der findes 4 måder at vise sin kærlighed på, har jeg hørt engang.

Ord. Nogle mennesker viser deres kærlighed ved at sige “jeg elsker dig” og “du er skøn og dejlig” og flere andre ting i den stil.

Gaver. Andre mennesker viser kærlighed ved at give sin udkårne gaver og blomster.

Berøring. Den 3. måde at vise kærlighed på er kys, knus og nus.

Tjenester. Der findes også mennesker, der viser kærlighed ved at gøre ting. “Jeg skal nok skifte den elpære, der er sprunget” eller “sæt dig ned og slap af. Jeg tager opvasken.”

I min familie bruger vi ikke ret tit ordene “jeg elsker dig.”

Min mor er i kategorien Berøring. Det er jeg også. Det kommer der en masse nusseri ud af, når vi er sammen.

Min far hører til i din sidste kategori. Han kører bildækkene op til dækmanden, når det er tid til at skifte til sommer- eller vinterdæk. Han vil hjælpe mig med at fælde det døde grantræ, jeg har i haven. For et par dage siden ringede han til mig og fortalte, at han har købt en vaskemaskine til mig. (Jeg havde sagt til ham, at min vaskemaskine er ved at stå af) Så nu skal vi bare have aftalt tidspunktet for levering.

Til sidst skal siges, at det er selvfølgelig muligt at være en blanding af flere kategorier.