Jeg har vist heldet med mig for tiden. I hvert fald hvad angår bøger. Den sidste bog, jeg læste, var barsk og humoristisk.
Jeg har skrevet en anmeldelse af den her:
Udstødt
Dén bog, jeg netop har afsluttet, var også barsk og humoristisk.
Bogen hedder: “Da bunden faldt ud af himlen.”
Den foregår i USA i 1950’erne.
Det hele begynder med det årlige familiearrangement hos bedsteforældrene John og Calla Moses. Alt er, som det plejer. Lige indtil bedstefaren vælger at begå selvmord.
Den ene af John og Callas børn er gift med en præst. Da han bliver arbejdsløs, flytter de ind hos Calla. Det giver liv i huset, for de har 3 børn: Bienwille, Swan og Noble. Det er især pigen Swan, man følger. Hun er en krudtugle og har gåpåmod, men hun er ensom. Hendes højeste ønske er en ven.
Nabodrengen Blade har det ikke godt hjemme. Hans far er voldelig og håner ham gang på gang. Han begynder at komme mere og mere hos familien Moses, hvor han oplever kærlighed og respekt. Hans udvikling fra at være sky og underkuet til en smilende og livsglad knægt er skøn.
Der er medgang og modgang, glæder og sorger, dilemmaer, ulykkelig kærlighed og nogle af livets store spørgsmål.
På et tidspunkt lægger børnene en plan. De vil redde Blade fra hans modbydelige far. De véd, at det vil kræve et mirakel. Swan har løsningen: De skal bede og faste. Det gør de i Bibelen, og det virker. Brødrene spørger, hvor længe de skal faste. 24 timer må være nok, mener Swan. I Bibelen faster de godt nok længere, men eftersom det er et nødstilfælde, må et døgn kunne gøre det. Lillebroren fortæller, at han ikke véd, hvad de skal have til aftensmad, men at der er ananasbudding til dessert. Herefter bliver det hurtigt vedtaget, at det må kunne gøre det, hvis de springer frokosten over.
Hvis du er nysgerrig efter, hvordan det går med børnenes mirakel, må du læse Jenny Wingfields skønne bog. Den kan varmt anbefales. Når jeg græder over en bog, er det tegn på, at den er mere end almindelig god.
