Udstødt

Her er et forslag til efterårslæsning: Udstødt (oversat fra engelsk efter Cold Shoulder) af Lynda La Plante.

Jeg er i gang med en page-turner, som det hedder på moderne dansk.

Lorraine Page er tidligere vicekriminalkommisær. I spirituspåvirket tilstand skyder hun en ubevæbnet dreng. Det fører til, at hun bliver fyret, og herefter går det kun ned ad bakke.

Alkoholforbruget stiger, manden skrider, hun mister kontakten til døtrene, og hun ender i prostitution og småkriminalitet. 6 år går på den måde. Da hun bliver ramt af en flugtbilist kommer hun på sygehuset, og her møder hun Rosie, som tager hende under sine beskyttende vinger.

Man følger Lorraines kamp mod trangen til alkohol, hendes kamp med at skaffe penge til dagen og vejen og kampen mod de indre dæmoner.

Hun bliver rodet ind i en kriminalsag, og det vækker politibetjenten i hende.

Bogen er barsk og medrivende, men samtidig med et stænk af humor.

Der er 3 bøger i serien om Lorraine Page.

Meget korte negle

Jeg har vist for mange spekulationer for tiden. Det er flere år siden, at jeg har bidt negle, men i går bed jeg hver og én.

Det kan hermed konstateres, at jeg skal have neglelak på. Ellers går det galt.

Jeg kan mærke mine fingerspidser, når jeg knuger hænderne. Det føles vildt ubehageligt. To af fingrene er ømme, for dér har jeg bidt helt ned.

De positive sider af sagen:

Jeg bider ikke negle foreløbig, for der er ikke noget at bide i.

Der er ingen fare for, at jeg brækker en negl.

Jeg sparer på neglelakken, for der skal ikke meget til at dække så korte negle.

Når mine negle er vokset ud, vil jeg nyde dem endnu mere.

 

Stakkels mand

Det er ikke lykkes mig at finde teksten på den sang, jeg har gået og sunget de sidste par dage. Titlen heller ikke. jeg har været på Google, YouTube og biblioteket.

Jeg mener, at min mor har kassettebåndet (ja det er en gammel sang) Jeg må nok låne det af hende.

Uanset hvad, så er det en humoristisk sang. Nedenfor følger teksten, som jeg husker den. Der mangler et halvt vers et eller andet sted, tror jeg, men skidt nu med det.

Jeg er træt af at hør’ dig gå og sige

det så’ hårdt at være dig

Nu skal jeg li’ fortælle dig noget min pige

Det er værre at være mig

Du sku’ prøve at ha’ et job fra 12 til 4

slide hjernen itu

Du sku’ prøve at komme hjem til én der siger:

“Fik du købt alt det jeg sa’ du sku’ ?”

Jeg blir frygtelig træt i hovedet

bla bla bla bla bla bla bla

Nu har jeg snart mistet modet

bla bla bla bla bla bla bla

er det eneste du ka’

Otte børn er det liv vi to har fået

og det kalder du et job

Herregud, som om det sku’ være noget

du står bar’ lidt tidligt op

Du sku’ prøve at stå der som en sild i tønde

i nærbutikken og bli’ klemt

Du sku’ prøve at springe rundt som russisk mynde

for at nå alt det du har glemt

Jeg blir frygtelig træt i hovedet

bla bla bla bla bla bla bla

Nu har jeg snart mistet modet

bla bla bla bla bla bla bla

er det eneste du ka’

Du sku’ prøve at sidde dér på stamcafeen

og snakke fodbold og se på føl

Du sku’ prøve at tumle rundt midt i entreen

bar’ på grund af sytten øl

Jeg blir frygtelig træt i hovedet

bla bla bla bla bla bla bla

Nu har jeg snart mistet modet

bla bla bla bla bla bla bla

er det eneste du ka’

 

Bamses Venner

Kender I denne sang af Bamses Venner:

“Jeg er træt af at høre dig gå og sige

Det’ så hårdt at være dig

Nu skal jeg li’ fortælle dig noget min pige

Det er værre at være mig”

Jeg ved ikke, hvad sangen hedder, og jeg kunne godt tænke mig at kunne hele teksten.

Zoo

I går var jeg i zoologisk have sammen med min mor. Det var hyggeligt, men det var godt nok koldt. Heldigvis er det en stor zoo, så vi kunne trave os til varmen.

Da jeg gik i seng, gik jeg ud som et lys. Al den friske luft og motion havde gjort mig træt.

Pasfornyelse

Efter megen møje og endnu mere besvær lykkedes det mig i dag at få fornyet mit pas.

Jeg var på nettet i morges og fandt ud af, at det koster 100 kr. for 4 fotos, hvis man bruger en pasfotomaskine. Hvis man derimod går til en fotograf, koster samme antal fotos 139 kr. Med så lille en prisforskel valgte jeg en fotograf.

Da jeg havde fundet en parkeringsplads i nærheden af fotografens adresse, begav jeg mig af sted. Jeg fandt hurtigt forretningen. Eller rettere sagt: bygningen. Fotografen var der ikke. Lokalerne var tomme. Helt ærligt: lukker man sin forretning, så sørg lige for at lukke hjemmesiden ned også.

På vej tilbage til bilen fik jeg øje på en fotografforretning. Det lignede en dyr fotograf, men hva’ skidt. Jeg gik over og tog i døren. Låst. Lukket om mandagen.

Jeg valgte at køre til Borgerservice. Måske har de en pasfotomaskine, tænkte jeg. Jeg går hen til skranken og siger, at jeg skal have lavet et pas. Om der er mulighed for at få taget fotos her? Nej, det er der ikke. Pasfoto skal man selv medtage. Okay, så kommer jeg igen en anden dag.

På vej hjem kom jeg forbi en butik, der sælger kameraer og kameraudstyr. Jeg havde set på nettet, at de også tog pasfotos, men prisen stod der ikke noget om. Derfor havde jeg konstateret, at det måtte være meget dyrt.

På dette tidspunkt var jeg ved at være træt af at gå forgæves, så jeg besluttede at stikke hovedet ind og spørge, hvad det koster at få lavet pasfotos. Svaret lød: 139 kr. Fint, så lad os komme i gang. 5 minutter efter stod jeg med 4 fotos i hånden. Yes!

Tilbage til Borgerservice. Vente, vente, vente. Herefter give det gamle pas, vise mit sundhedskort, aflevere foto, scanning af højre pegefinger, scanning af venstre pegefinger, måle min højde, lave en underskrift, svare på nogle få spørgsmål og til sidst betale. 626 kr! Og her er de 139 kr. jeg allerede havde betalt fotografen ikke medregnet.

Godt, at det kun er hvert 10. år jeg skal have fornyet pas!

Indblik i min hjerne

Lige så længe, jeg kan huske tilbage, har jeg leget på denne måde: Jeg har skabt en person inde i hovedet, digtet en situation og opfundet nogle omgivelser.

Især har jeg tit leget denne leg: Jeg er en fattig pige, der i virkeligheden er en prinsesse. Jeg blev forbyttet som spæd og prøver nu at blive accepteret som den rette tronarving.

Også denne leg er blevet flittigt brugt: Jeg er hjemløs og holder til i et skur. Skuret var i virkeligheden min fars maskinhus. Der samlede jeg ting og sager. En plasticspand blev til en gryde. En pind blev til en grydeske. En stofsæk blev til det sted jeg sov.

Den dag i dag leger jeg på den måde. Jeg har aldrig fortalt det til nogen, for jeg har i mange år troet, at jeg var skizofren.

Når jeg keder mig, kan jeg finde på at drømme mig ind i en anden verden. Jeg gør det også, hvis jeg har klaret en situation dårligt eller fået brok af chefen. Så kan jeg finde på at tænke: Hvordan ville Jasmin have klaret den situation? Eller: Hvis chefen havde talt sådan til Liv, ville hun have sagt fra. Hun ville ikke have fundet sig i det.

For et halvt år siden læste jeg en bog fra Virkelighedens Verden. Her stod der noget om at have forskellige personligheder. Til min store lettelse stod der, at hvis det er et bevidst valg at “skifte personlighed” er der ikke noget farligt ved det. Børn leger tit på den måde, og nogle mennesker holder bare aldrig op med at lege denne tankeleg.