Nu er det jul igen

Da jeg kom på arbejde i dag, blev jeg mødt af synet af ris a la mande og æbleskiver. Det er alt for tidligt at sælge den slags varer, hvis man spørger mig.

Senere på dagen fik vi leveret skrabelodder. Juleskrabelodder! I det vedlagte brev stod der: “I må gerne begynde at sælge dem med det samme.”

Vil I da ikke rende og hoppe? De skrabelodder bliver sat til salg i slutningen af november, med mindre jeg hører højlydte protester fra kunderne. I så fald må jeg bøje mig for kundernes ønsker.

Det er 25 dage siden, det var sommer. Der er stadig jordbær i frugtafdelingen.

Der er et kvart år til jul. Præcis.

Hvis det stod til mig, måtte der først blive solgt julevarer fra d. 1. december. Måske en uge før d. 1. december. Så langt vil jeg godt strække mig.

Julevarer i september? Det burde være ulovligt.

Flere underlige kunder

En ung kvinde kommer op til kassen med en pakke kød.

“Der står, at 2 pakker kød koster 100 kr. Koster én så 50?”

Øh nej, dame. Hvis en pakke kød kostede 50 kr. ville det ikke være et TILBUD.

Min kollega havde en dag lavet kagesmage. Derfor stod der en tallerken med små stykker kage oppe ved kassen. Ved siden af stod et skilt: Smagsprøve.

To drenge kommer hen for at købe sodavand. Den ene dreng spørger: “Er det smagsprøver?”

Jeg svarer ja.

Så siger han: “Må jeg tage et stykke?”

Ja, du må gerne tage et stykke. Det er det, der er meningen med kagesmage. Jeg kunne ikke lade være med at grine for mig selv. Men det er nu en meget velopdragen dreng, at han spørger om lov.

Underlige kunder

Kunder er underlige. Nogle er i hvert fald. Her følger et par eksempler:

En kvinde kommer op til kassen med en pose ostepops.

Kvinde: Der er ikke 2 for 30 kr. af dem her, vel?

Jeg: Jo. Alle chips koster 30 kr. for 2 poser.

Kvinde: Nå, så går jeg lige ned og henter en pose mere.

Jeg står og undrer mig. Mon der står en anden pris ved ostepops?

Da hun kommer tilbage med endnu en pose chips spørger jeg hende, hvilken pris, der står ud for ostepops.

Kvinde: Der stod ikke nogen pris ved dem, men der stod 2 for 30 ved alle de andre chips.

Okay, dame. Der er tilbud på alle chips bortset fra ostepops. Klart! Hvad tror du selv?

En klassiker: Kunde kommer op til kassen og spørger: Hvad koster den hortensia, der står udenfor? (Eller en anden vare i butikken.)

Hør nu her kunde: Jeg kan ikke alle priser i hovedet, men hvis du tager varen med op til kassen vil jeg med glæde fortælle dig prisen.

Dette sker også jævnligt: En kunde lægger en masse varer op på båndet og kommer pludselig i tanke om, at han mangler at købe mælk.

Kunde: Kan du ikke lige slå en liter mælk ind? Så henter jeg den bagefter.

Nej, kunde. Det kan jeg ikke. Jeg skal bruge en stegkode. Også selv om du kender prisen på den mælk, du gerne vil købe.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle de kunder, der ikke er som alle andre. Hvor ville livet dog være kedeligt uden jer.

Kongesangen vs. Et Yndigt Land

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke er begejstret for Danmarks nationalsang.

Det har jeg skrevet om før.

Nationalsang

Jeg har nu besluttet, at jeg ikke længere vil beklage mig over vores nationalsang. Jeg har nemlig her i weekenden sunget Danmarks tidligere nationalsang. Det er dog en underlig og voldsom sang.

Af de to sange er Der Er Et Yndigt Land klart at foretrække.

1. Kong Christian stod ved højen mast
i røg og damp
hans værge hamrede så fast,
at gotens hjelm og hjerne brast.
Da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
“Fly”, skreg de, “fly, hvad flygte kan!
Hvo står for Danmarks Christian,
hvo står for Danmarks Christian i kamp?”
2. Niels Juel gav agt på stormens brag:
“Nu er det tid!”
Han hejsede det røde flag
og slog på fjenden slag på slag.
Da skreg de højt blandt stormens brag:
“Nu er det tid!”
“Fly”, skreg de, “hver, som véd et skjul!
Hvo kan bestå mod Danmarks Juel,
hvo kan bestå mod Danmarks Juel i strid?”
3. Oh, Nordhav! Glimt af Wessel brød
din mørke sky!
Da ty´de kæmper til dit skød,
thi med ham lynte skræk og død.
fra valen hørtes vrål, som brød
den tykke sky:
“Fra Danmark lyner Tordenskjold;
hver give sig I Himlens vold,
hver give sig i Himlens vold og fly!”
4. Du danskes vej til ros og magt,
sortladne hav!
Modtag din ven, som uforsagt
tør møde faren med foragt,
så stolt som du mod stormens magt,
sortladne hav!
Og rask igennem larm og spil
og kamp og sejer før´ mig til,
og kamp og sejer før´ mig til min grav!”

 

Ring til en ven

I disse moderne tider med smarte telefoner, har jeg et forslag: Kan man ikke lave en telefon, der siger til en uge før, den går i stykker?

Nå, men der skete altså det i går, at jeg ville sende en MMS. Og så døde telefonen. Den frøs fast. Det var ikke engang sådan, at den “tænkte over tingene.” Den ville ingenting. Uanset, hvad jeg trykkede på: Ingen reaktion. Slukke for den kunne jeg heller ikke.

Jeg måtte altså i gang med at tage batteriet ud og sætte det i igen. Problemet var så bare, at hver gang jeg tændte for den, forsøgte den at sende MMSen, og så gik den i stå igen.

10. gang er lykkens gang. Eller noget… I hvert fald fik jeg på et tidspunkt liv i den. Jeg skyndte mig at sende en SMS til en ven. Han har (uvist af hvilken årsag) købt 3 ens mobiler. Som jeg havde håbet,, tilbød han, at jeg kunne låne den ene.

Godt nok anser jeg ikke mig selv som super afhængig af min telefon, men tanken om at skulle undvære en telefon helt til på mandag, var jeg ikke glad for.

Jeg kunne selvfølgelig købe én på nettet i stedet for i en fysisk butik, men når det drejer sig om mobiltelefoner, vil jeg gerne se produktet i virkeligheden.

God underholdning

Har du arbejdet i et supermarked?

Så bliver du simpelthen nødt til at læse En Kassedames Genvordigheder af forfatteren Anna Sam.

Hun er fra Frankrig og har arbejdet som kasseassistent i 8 år. Hun har skrevet de sjove, finurlige og knap så sjove oplevelser på sin blog.

Bogen er ikke en roman, men er udsprunget af bloggen. Den er delt op i afsnit. Et afsnit om beklædning, et om ansættelsessamtaler, et om ledere osv.

Den er meget nem at læse. Jeg selv brugte ikke mange dage på at drøne den igennem.

Det er god underholdning. Og til sidst til alle kasseassistenter: Vær glad for, at du ikke arbejder som kassedame i Frankrig!

Tålmodighed er en dyd

Telefonen ringer i butikken. Det er en travl dag, og jeg har masser af ting, der skal ordnes.

Jeg tager telefonen og præsenterer mig.

Svaret lyder: “Ja, det er Svend. Jeg har lige været nede og handle hos jer. Jeg fik tjekket nogle Lotto-kuponer, men jeg vandt nu ikke noget. Så fik jeg dem fornyet. Det var en bette pige, der stod ved kassen. Jeg ved ikke, hvad hun hedder. Var det dig?”

Nej, det var det ikke, svarer jeg, og spekulerer over, hvor det er han vil hen med denne historie.

“Nå, men så købte jeg to lightere. Du ved, de der gode lightere, der står ovre ved den anden kasse.”

Ja, jeg er med. Hvad er det, du vil fortælle? Har den her historie en pointe? tænker jeg utålmodigt.

“Tror du, at du kan finde min bon, for den fik jeg ikke med?”

Nej, det kan jeg ikke. Den er væk.

“Da jeg så kom hjem, var det kun den ene lighter, der virkede.”

Ja, det er jo ikke så godt. Så må du komme ned og få en anden.

“Jamen, det er jo det, der er problemet. Jeg har ikke nogen bon.”

Det er en lighter du har købt, ikke en kaffemaskine eller en dvd-afspiller, tænker jeg. Med min mest tålmodige stemme forklarer jeg, at han bare kan komme ned og få byttet lighteren, selv om han ikke har nogen bon.

“Nå, men så tak for hjælpen. Jeg kommer ned til jer lige om lidt.”

Ja, det var da så lidt.

Kunne du ikke bare have sagt: “Jeg har købt en lighter. Den virker ikke. Kan jeg få en ny?”

Tålmodighed er en dyd…

Yes, endnu en fan

For en del år siden, før jeg accepterede, at jeg er og bliver indadvendt, var jeg til hypnotisør. Han kunne hjælpe mig til at blive udadvendt. Sagde han. Det troede jeg så på. Jeg var ikke bare ung, men også naiv.

Nå, men big surprise! det virkede ikke.

Til gengæld fik jeg lært et trick, der giver mere selvtillid. Jeg benytter mig stadig af det ind imellem.

Næste gang et andet menneske giver dig et kompliment, så lad være med at tænke: “Det mener han jo ikke” “Det siger han bare for at opnå et eller andet” eller “Han er vist ude på at score mig.”

I stedet for tænker du: “Yes, endnu en fan!”

Det lyder fjollet og virker selvglad, men det hjælper til, at du rent faktisk lægger mærke til det kompliment du får. Det fiser ikke bare ind ad det ene øre og ud ad det andet, men du husker komplimentet i længere tid. Sådan er det i hvert fald for mig.

Tricket er hermed givet videre og er til fri afbenyttelse.