Det er så lidt, der skal til. En lille ting kan sprede glæde, ja måske ligefrem redde et medmenneskes dag.

I dag, da jeg stod ved kassen, kom en mand og købte en masse varer. Da han skulle betale, fandt han ud af, at han ikke havde penge nok. Der manglede 5 kroner. Han kikkede på sine varer for at finde ud af, hvilken vare han skulle undvære. Den næste kunde i køen siger til ham: “Hér. Jeg gi’r den femmer, du mangler.”

Herefter følger en diskussion frem og tilbage. “Det kan jeg ikke tage imod…” “Jo, du skal da have alle dine varer med hjem…” “Findes der virkelig den slags mennesker endnu?”

Det hele ender med, at ham med femmeren siger “God påske” til ham den anden. Den anden svarer: “Du må have en rigtig god påske og tak for hjælpen.”

Tænk, at en sølle femmer kan gøre et andet menneske så glad.

Det er lidt ligesom, når jeg passerer en bus, hvor der står: “Ha’ en god dag.” Jeg smiler hver gang og får lyst til at vinke til buschaufføren. En lille ting, en bemærkning, et smil, en kompliment. Nogle gange skal der ikke så meget til for at sprede glæde.

I går kom en utilfreds kunde ind i butikken.

Dagen før havde hun købt en lommelygte. Hun brokkede sig højlydt over, at den ikke virkede. ” Det er helt nye batterier, så det er lygten, der ikke virker,” sagde hun. Jeg forklarede hende stille og roligt, at hun måtte hente en ny lygte i butikken, og at vi kunne undersøge med det samme, om den så virkede.

Da hun går ned for at hente en anden lommelygte, lukker jeg lygten op for at rykke lidt på batterierne. Det kunne jo være, at jeg kunne få den til at lyse. Da jeg åbner lygten konstaterer jeg at… hun har vendt batterierne forkert!

Det fortæller jeg hende så, hvortil hun svarer:

“Nej, nej, nej. Så blondineagtig har man bare ikke lov at være! Godt, at min mand ikke er her!” Hun slutter af med at sige tak for hjælpen, og at jeg ikke må sige det til nogen.

Men episoden er så sjov, at det kan jeg altså ikke lade være med 🙂