En dejlig oplevelse

I går, da jeg var på arbejde, oplevede jeg noget dejligt.

En kunde spørger: “Er det sidste dag i dag?” Først forstår jeg ikke, hvad hun mener, for hun er lidt svær at forstå. Hun er vist fra Tyskland.

Hun uddyber: “Er det sidste dag for dig i dag inden nytår?”

Nå, det var dét, hun mente. Ja, det er sidste arbejdsdag for mig i år, svarede jeg hende.

“Så må du have et rigtig godt nytår, og have det godt til vi ses igen” sagde hun.

Det kom helt bag på mig, at hun sagde sådan. Jeg kunne mærke, at hun virkelig mente det. Det var ikke bare sådan: Godt nytår, hej hej, tomme ord, som man så tit hører og siger.

Jeg synes, at det er så dejligt, når kunder siger noget, hvor jeg kan mærke, at de er glade for mig. At de ikke bare ser mig som en robot eller maskine, der sidder og kradser penge ind.

Robotter møder jeg tit i supermarkeder. Det er som en plade, der bliver afspillet gang på gang: Hej. Det bliver (tal) kr. Vil du have bonen med? Hav en god dag/aften/weekend.

Det ser jeg som tomme ord. Det er bare en remse, der bliver liret af, for det har de lært, at man skal.

Jeg prøver, at variere mit sprog, når jeg sidder ved kassen. Både for kundernes skyld, men også for min egen. Jeg kan blive helt towli i hovedet af at sige de samme ting 100 gange om dagen.

Den bemærkning fra den tyske kvinde, var en dejlig afslutning på dette arbejdsår. Jeg tror ikke, at hun ved, hvor meget sådan en lille sætning kan varme og skabe glæde. Det er værd at huske på.

One thought on “En dejlig oplevelse

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *