Hvor bliver tiden af?

Da jeg var barn, var december en meget lang måned. Tiden sneglede sig af sted.

Nu synes jeg, at tiden går så hurtigt, at jeg næsten ikke kan følge med. Julegaveindkøb, julekort, planlægning, arbejde…

Pludselig er det blevet d. 23. dec.

I dag fik jeg pakket den sidste julegave ind og sendt den mail, jeg har udskudt i over en uge nu.

Det siges, at jo ældre man bliver desto hurtigere går tiden. Det er en skræmmende tanke, eftersom jeg allerede nu synes, at tiden flyver af sted.

I år har jeg deltaget i mange julekalendere på nettet. Hvis man tæller hver låge, jeg har åbnet, med som en konkurrence ender det med, at jeg har deltaget i over 150 konkurrencer, når december er gået. I det tal er medregnet de konkurrencer, der ikke er julekonkurrencer.

Indtil videre har jeg vundet 2 biografbilletter. Jeg håber, at jeg vinder endnu mere. Jeg elsker at vinde. Især brugbare ting, men jeg tager det hele med.

God jul til jer alle.

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *