Langt på literen

Du ved, at du sjældent tanker benzin, når:

1) du kører ind på tankstationen og skal lige tænke dig om en ekstra gang, for at huske i hvilken side benzindækslet sidder

2) du skal bruge lang tid på at åbne benzindækslet

3) du har glemt om det er 92 eller 95 oktan, der skal på bilen

4) du går ikke op i, hvad benzinen koster, men fylder bare op, når den gule lampe lyser

5) du glemmer fra gang til gang, hvad benzinen kostede sidst du tankede

Ovenstående er sket for mig, og sker stadig væk. Enten er det tegn på, at min bil kører langt på literen, eller også er det tegn på, at jeg er ved at blive senil.

Et lille tip: Jeg har fundet ud af, at der står 95 på indersiden af benzindækslet. Snedigt, hvis nu man er træt, distræt eller glemsom.

En dejlig oplevelse

I går, da jeg var på arbejde, oplevede jeg noget dejligt.

En kunde spørger: “Er det sidste dag i dag?” Først forstår jeg ikke, hvad hun mener, for hun er lidt svær at forstå. Hun er vist fra Tyskland.

Hun uddyber: “Er det sidste dag for dig i dag inden nytår?”

Nå, det var dét, hun mente. Ja, det er sidste arbejdsdag for mig i år, svarede jeg hende.

“Så må du have et rigtig godt nytår, og have det godt til vi ses igen” sagde hun.

Det kom helt bag på mig, at hun sagde sådan. Jeg kunne mærke, at hun virkelig mente det. Det var ikke bare sådan: Godt nytår, hej hej, tomme ord, som man så tit hører og siger.

Jeg synes, at det er så dejligt, når kunder siger noget, hvor jeg kan mærke, at de er glade for mig. At de ikke bare ser mig som en robot eller maskine, der sidder og kradser penge ind.

Robotter møder jeg tit i supermarkeder. Det er som en plade, der bliver afspillet gang på gang: Hej. Det bliver (tal) kr. Vil du have bonen med? Hav en god dag/aften/weekend.

Det ser jeg som tomme ord. Det er bare en remse, der bliver liret af, for det har de lært, at man skal.

Jeg prøver, at variere mit sprog, når jeg sidder ved kassen. Både for kundernes skyld, men også for min egen. Jeg kan blive helt towli i hovedet af at sige de samme ting 100 gange om dagen.

Den bemærkning fra den tyske kvinde, var en dejlig afslutning på dette arbejdsår. Jeg tror ikke, at hun ved, hvor meget sådan en lille sætning kan varme og skabe glæde. Det er værd at huske på.

Afvænning

Nu er det slut med at deltage i julekalendere på nettet. Jeg havde ellers lige vænnet mig til, at der dagligt kom mange mails til mig om konkurrencer.

Jeg havde tænkt mig at tage “en kold tyrker” og holde en pause fra konkurrencer, men allerede i går surfede jeg rundt på nettet og fandt 3-4 konkurrencer, jeg så deltog i. Den ene af konkurrencerne tror jeg faktisk, at jeg har stor chance for at vinde.

Jeg ved ikke, hvad det er med mig og konkurrencer. Det er bare så svært at lade være. Så længe jeg holder mig til de gratis konkurrencer,  gør det vel egentlig heller ikke noget.

Hvor bliver tiden af?

Da jeg var barn, var december en meget lang måned. Tiden sneglede sig af sted.

Nu synes jeg, at tiden går så hurtigt, at jeg næsten ikke kan følge med. Julegaveindkøb, julekort, planlægning, arbejde…

Pludselig er det blevet d. 23. dec.

I dag fik jeg pakket den sidste julegave ind og sendt den mail, jeg har udskudt i over en uge nu.

Det siges, at jo ældre man bliver desto hurtigere går tiden. Det er en skræmmende tanke, eftersom jeg allerede nu synes, at tiden flyver af sted.

I år har jeg deltaget i mange julekalendere på nettet. Hvis man tæller hver låge, jeg har åbnet, med som en konkurrence ender det med, at jeg har deltaget i over 150 konkurrencer, når december er gået. I det tal er medregnet de konkurrencer, der ikke er julekonkurrencer.

Indtil videre har jeg vundet 2 biografbilletter. Jeg håber, at jeg vinder endnu mere. Jeg elsker at vinde. Især brugbare ting, men jeg tager det hele med.

God jul til jer alle.

Ny yndlingsjulesang

Min yndlingsjulesang har i mange år været “Når sneen falder” med Søs Fenger og Thomas Helmig. Men nu har jeg fået en ny nr. 1, nemlig “Postcard from London”

Jeg tror, at det er en ældre sang. Jeg har aldrig hørt den før, eller også har jeg bare ikke lagt mærke til den.

Der er en helt særlig stemning i den sang.

Den må de gerne spille noget oftere. Eventuelt i stedet for Last Christmas, for den har vi hørt 1 million milliard gange. (Sådan cirka.)

En streg i regningen

I dag havde jeg planlagt at købe de sidste julegaver, skrive julekort, et længere julebrev og en julemail.

Sådan gik det bare ikke. Jeg blev ringet op da jeg var på vej ud ad døren til julegaveindkøb. Om jeg ikke kunne komme på arbejde? Der havde været en sygemelding, så de var temmelig pressede.

Jamen jamen jamen… Jeg har fridag. Jeg er på vej ud for at købe julegaver.

Jo, hvornår skal jeg komme?

Så faldt mine planer til jorden.

Om lidt vil jeg se julekalender og bagefter står den på julekortskrivning.

Hvornår jeg skal købe julegaver, ved jeg ikke. Men det lykkes nok på et eller andet tidspunkt.

Åh nej altså

Det er ikke med min gode vilje, at jeg går glip af en konkurrence. Desværre ser det nu til, at jeg må overgive mig.

Jeg har været inde på en hjemmeside, hvor der er en konkurrence. Men siden virker ikke. Computeren står bare og tænker og tænker uden at komme videre.

Jeg deltager ellers i alle de konkurrencer, jeg kan komme i nærheden af.

Bonushistorie:

Min niece sidder bag i bilen efter, at familien har været ude at handle.

Pludselig lyder det fra bagsædet: Åh nej, åh nej altså!

Forældrene spørger: Hvad er der?

Min niece svarer: Åh nej, vi glemte at købe is, altså!

Det skal lige siges, at hverken faren eller moren havde snakket om, at der skulle købes is.

Sikke en dag

I dag har jeg været ved tandlæge. Jeg havde 0 huller.

Bagefter var jeg til frisør. Det var dejligt og tiltrængt.

Så kunne bilen ikke starte. Godt, at jeg har Falck-abonnement.

Jeg kan ikke engang kalde bilen for noget gammelt lort, for den er kun 2 år gammel.

Nu er jeg træt. Det har jeg faktisk været næsten hele dagen. Jeg tror, at det er pga. mørket.

I øvrigt: Hvordan bliver jeg indstillet til Nobels Fredspris? Jeg har lige hørt, at modtageren får udbetalt 8 mio. kr. Jeg er meget fredelig, og jeg kan godt bruge pengene.

Jeg hedder ikke Sonja!

I sidste uge kom en kvinde med rollator ind i butikken. Dem kommer der nu nogle stykker af, men hende her kommer jævnligt.

Det lød som om, at hun sagde: “Goddag, Sonja” da hun så mig, men jeg var ikke helt sikker.

I dag kom hun så ind i butikken igen. Hun standsede, da hun fik øje på mig. (Hun vil så gerne snakke)

“Det er svært at komme rundt i butikken i de smalle gange med en rollator, Sonja” sagde hun.

Jeg hedder ikke Sonja! Hvor i alverden har du fået den idé fra, dame? Gider du godt at lade være med at kalde mig Sonja? Ligner jeg måske én, der hedder Sonja?

Det sagde jeg selvfølgelig ikke. Jeg stod pænt og smilede og hyggesnakkede lidt med hende. Jeg nænner ikke at rette hende.

Så nu hedder jeg altså Sonja, når jeg snakker med hende. Tja, det kunne være værre.

En ældre herre spurgte mig en dag, hvad jeg hed. Da han havde pakket sine varer sammen, kikkede han på mig og sagde: “Farvel, Marie.”

Jeg må vist øve mig i at tale T-Y-D-E-L-I-G-T.