Hurra hurra hurra

For første gang i flere år har jeg ikke ondt i fødderne efter en arbejdsdag.

Hurra for mine nye indlæg i skoene.

Hvorfor har jeg dog ikke fået gjort noget ved mine ømme fødder noget før?

Tak til min mor som sagde: “Du skal gå til læge.”

Sådan var min dag

Som nogen måske ved, døjer jeg med ømme fødder.

I dag har jeg fået speciallavede indlæg i mine sko.

Nu er jeg spændt på om mine fødder får det bedre. Meget værre tror jeg ikke, at det kan blive.

Bagefter var jeg ude at købe ind, hurtigt hjemme at vende og så af sted til svømmehallen. Jeg fik taget mig sammen og svømmede 2 km. De sidste mange gange har jeg kun svømmet 1 km.

I morgen begynder hverdagen igen. Det bliver en lang uge, men jeg har fået “ladet op” her i weekenden.

Kundevittigheder

Her er et lille udvalg af bemærkninger, kunder kan finde på at komme med.

Ekspedient: Vil du have bonen med? Kunde: Nej, jeg kan ikke trække pengene fra nogle steder!

Kunden køber madvarer. Ekspedient: Vil du have bonen med? Kunde: Nej, jeg kan vil ikke få det byttet, når jeg har spist det?

Medarbejder gør gulvet rent. Kunde: Du fejer skidt med den kost!

Medarbejder støver af. Kunde: Det ser godt ud. Kommer du hjem til mig og fortsætter bagefter?

Kunde køber hvidkål/blomkål/rødkål. Jeg skal lige have et nyt hoved!

Ekspedient kan ikke scanne stregkoden på en vare. Kunde: Den er nok gratis!

Kære kunder: Butikspersonalet har hørt disse morsomheder 100 gange før.

Kære butikspersonale: Husk at grine eller smile af kundernes vittigheder. Ellers bliver de skuffede.

Gode dage

I går var en god dag. Det var en lang arbejdsdag, men tiden gik hurtigt, jeg nåede alt det jeg skulle og der var endda tid til at hyggesnakke. (Chefen var der ikke)

I dag bliver nok også en god dag. Jeg skal bare lige vågne helt.

Motivationen, der blev væk

Efter grundig overvejelse (og endnu et sammenstød på arbejdet i går) har jeg besluttet, at jeg vil noget andet.

Hvad, er endnu ikke besluttet. Gode forslag modtages 🙂

Er det kun studenter, der tager hele og halve sabbatår? Nej, det ser nok ikke så godt ud på CV’et…

Åh, jeg er træt af det. Jeg er glad for kunderne. Jeg er glad for de fleste af mine kolleger. Men det er desværre ikke nok for, at jeg kan beholde arbejdsglæden. Min motivation er forsvundet.

2 x held

Jeg har gjort det igen: Gået hele ugen og troet, at jeg skulle arbejde lørdag, men det skal jeg ikke. Det er først i næste uge, at jeg skal arbejde i weekenden.

Heldigt, at jeg opdagede det i dag. Ellers ville jeg have stået tidligt op i morgen og kørt på arbejde.

I øvrigt har jeg lige vundet i en konkurrence. God begyndelse på weekenden.

Positiv liste

Mine kolleger og jeg fik lukket butikken hurtigt i aften

Alarmen drillede ikke

Jeg nåede det jeg skulle nå i dag

På mandag skal der gøres noget ved mine ømme fødder

Jeg har en dejlig familie

Souschefen og jeg fik en lang snak i dag, og han spurgte til mine idéer

Jeg har arbejdet 2 dage i denne uge og mangler kun 3 dage inden weekend