Ensomhed

I går hørte jeg i radioen, at 22 % af danskerne savner nære relationer.

Det er altså hver 5. dansker, der er ensom. Det er tankevækkende.

Det burde ikke at være så stort et tabu, dét med ensomhed, når det er så udbredt.

Jeg tror, at mange voksne har svært ved at skabe nye kontakter. Det var nemmere at være barn. “Hej, skal vi lege?”

Yes!

Jeg tog mig sammen i dag! Jeg har inviteret en kollega til eftermiddagskaffe og aftensmad på lørdag.

Det er længe siden jeg første gang overvejede at invitere hende.

Der er det ved det, at jeg for nogle år siden inviterede en kollega hjem. Jeg spurgte hende, hvad hun skulle lave i påsken. Hun svarede, at hun skulle besøge familien, men ellers skulle hun ingenting. Så var det, at jeg sagde, at hun gerne måtte komme og besøge mig, hvis hun kedede sig en af påskedagene.

Så gik jeg og ventede hele påsken på, at hun skulle ringe eller sms’e til mig. Det gjorde hun bare ikke.

Den oplevelse sidder stadig i mig. Derfor har jeg været nervøs for at invitere min yndlingskollega.

Hvad nu hvis hun siger nej til invitationen?

Hvad nu hvis hun siger ja af høflighed, men i virkeligheden ikke har lyst?

Hvad nu hvis hun siger ja, og det viser sig, at vi får en rigtig kedelig eftermiddag og aften sammen?

(Jeg har en tendens til at tænke meget over tingene. Nogle gange for meget.)

Nå, men jeg inviterede altså min kollega til på lørdag, og hun sagde nej. Hun ville gerne, men hun havde andre planer.

Det positive var, at jeg kunne se på hende, at hun talte sandt, da hun sagde, at hun gerne vil besøge mig en dag.

Nu er jeg ikke så nervøs for at spørge hende en anden gang.