Hørt i supermarkedet 2. del

Som kassemedarbejder hører man lidt af hvert. Som eksempel kan nævnes denne episode:

En dreng kom op til kassen sammen med sin far. Da faren havde betalt kikker drengen på mig og spørger: “Hvor sover I egentlig henne?”

Der går et øjeblik inden det går op for mig, hvad han mener. Upædagogisk som jeg er svarer jeg med et stort smil og (synes jeg selv) tydelig ironi: “Vi sover da nede i mælkekøleren!” Den forklaring godtager drengen. Han spørger i hvert fald ikke om mere.

Faren tog det heldigvis pænt og sagde: “Det må godt nok være koldt!”

Den rette hylde

En dag, hvor jeg var til pause, hørte jeg min chef snakke med en af ungarbejderne. Døren til kontoret stod åben, så jeg kunne høre det meste af det, de snakkede om. Efter kort tid fandt jeg ud af, at knægten ikke længere skulle arbejde der. Han var begyndt på en uddannelse og havde svært ved både at finde tid til skole og arbejde.

Lidt efter kom han ind i frokoststuen for at hente sine ting. “Nå, du er begyndt på uddannelse?” spurgte jeg. “Ja” svarede han. “Jamen, det er jo også det de kloge hoveder siger, at man skal. Tage sig en uddannelse” sagde jeg til ham. “Ja, men det er jo bare som mekaniker” sagde han.

Jeg blev egentlig irriteret over den bemærkning. “Bare som mekaniker.” Det er der jo også nogle der skal være.

Efter at have tænkt over det er jeg kommet i tanke om, at jeg også selv har tænkt sådan engang. Jeg er “bare” salgsassistent. Det er især når jeg hører om jævnaldrende, der lige er blevet færdige som psykologer, er begyndt på universitetet eller har startet egen virksomhed. Da har jeg siddet med den følelse: “Ja, jeg er jo bare salgsassistent.”

Men en dag bestemte jeg mig for, at sådan vil jeg ikke tænke. Ja, min uddannelse er ikke den længste og sværeste i hele verden, men det er det, jeg har lyst til at være. Måske ikke resten af mit liv, men lige nu.

Det kan jo heller ikke nytte noget, hvis vi alle sammen vil være piloter, hjernekirurger og tandlæger. Der skal være nogle, der henter affald klokken meget tidligt om morgenen, der skal være nogle, der renser kloakker, og der skal være nogle til at sidde ved kassen i supermarkedet.

Hatten af for de, der har mod på en årelang uddannelse, og hatten af for alle os andre, der er godt tilfredse med det job, vi nu engang har.

Hørt i supermarkedet

Jeg gik bag en mor og to døtre. Den ældste af pigerne var vel 9 og den yngste 7 år. Den ældste siger: “Mor, hvad er det, der er herinde og som begynder med M?” Moren tænker lidt og svarer: “Mælk.” Pigen: “Nej, det er mel!” Moren fortsætter legen: “Hvad er det, du kan se og som begynder med S?”

Efter et par minutter lød det fra den yngste, som endnu ikke havde sagt noget: “Når vi kommer til Å så kan vi sige ostehaps!”