Sikke en fest nu i nat

I nat har jeg sovet lige oven over et diskotek. Eller rettere sagt: jeg har ligget vågen i en seng lige oven over et diskotek.

Det var til at få pip af at høre bassen fra musikken, de spillede. Festen sluttede kl. 5 i morges. Jeg har været helt kvæstet i dag.

Næste gang jeg skal på hotel, husker jeg at tage ørepropper med. Bare for en sikkerheds skyld.

Hold nu op…

med at snakke om Ole Sohn.

Ja, han har været kommunist. Men det er 20 år siden, og han har ændret standpunkt siden.

Jeg har i tidens løb stemt på flere partier, som jeg ikke ville drømme om at stemme på i dag. Jeg har også været fan af Backstreet Boys. Jeg har brugt store dele af mine lommepenge på at købe billeder af dem. Det er ikke noget, jeg er stolt af, men det er mange år siden, og jeg er blevet klogere siden.

Så: lad Ole Sohns fortid hvile og se fremad i stedet. Det er da meget mere relevant.

Den farlige mandevirus

Der findes to former for influenza: Den total harmløse sygdom, der rammer kvinder og børn, og den meget farlige og dødelige sygdom, der rammer mænd.

I sidste uge blev jeg ramt af den ubehagelige mande-virus. Hold da op, jeg var sølle. Jeg var lige ved at tro, at jeg ikke overlevede det.

Nu er jeg langt om længe ved at være helt frisk igen. Jeg føler med jer mænd, hvis I har det så skidt hver gang,  I er syge.