Reparationer med streps og halmsnor

En dag opdagede jeg, at der stak en jerntingest ud under min bagkofanger. Den fjernede jeg. Det resulterede i, at bagkofangeren sad meget løst i den ene side. Hvad gør man så? Jo, den fikser man da med halmsnor. Man kan reparere mange ting med tape og halmsnor!

Da jeg havde kørt rundt med kofanger med halmsnor omkring i et stykke tid, måtte jeg indse, at mekanikeren hellere måtte gøre noget ved det. Jeg er nu ikke særlig imponeret over den måde, han ordnede problemet på. Han satte kofangeren fast med streps. Fint nok, bortset fra at strepsene sidder udenpå bagkofangeren. Kunne han i det mindste ikke have lavet det, så man ikke kan se, at bilen er flisket sammen med streps?

Men hva, skidt. Nu skal Caren*alligevel snart pensioneres og udskiftes med en nyere model. Det har jeg dog ikke nænnet at fortælle hende. Åh lille Caren. Du vil blive savnet…

* Car i bestemt ental = Caren

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *