Jeg, en bilejer

Jeg er bilejer! I hvert fald på papiret. I morgen får jeg besked om, hvornår jeg kan få bilen.

Den bil, jeg ellers kører i, kan ikke synes. Eller rettere sagt: det kan den godt, men det vil koste en halv bondegård.

Jeg tror nok, at bilsælgeren syntes, jeg var en smule tosset. Han tilbød mig en bil med mere ekstraudstyr til samme pris, men i en anden farve. Svaret var: “Nej. Hovedkriteriet til min nye bil er, at den skal være rød.” Han så lidt sær ud i hovedet, men droppede emnet.

Der er nu noget over sådan en bette splinterny rød bil.

Reparationer med streps og halmsnor

En dag opdagede jeg, at der stak en jerntingest ud under min bagkofanger. Den fjernede jeg. Det resulterede i, at bagkofangeren sad meget løst i den ene side. Hvad gør man så? Jo, den fikser man da med halmsnor. Man kan reparere mange ting med tape og halmsnor!

Da jeg havde kørt rundt med kofanger med halmsnor omkring i et stykke tid, måtte jeg indse, at mekanikeren hellere måtte gøre noget ved det. Jeg er nu ikke særlig imponeret over den måde, han ordnede problemet på. Han satte kofangeren fast med streps. Fint nok, bortset fra at strepsene sidder udenpå bagkofangeren. Kunne han i det mindste ikke have lavet det, så man ikke kan se, at bilen er flisket sammen med streps?

Men hva, skidt. Nu skal Caren*alligevel snart pensioneres og udskiftes med en nyere model. Det har jeg dog ikke nænnet at fortælle hende. Åh lille Caren. Du vil blive savnet…

* Car i bestemt ental = Caren

Knap-så-quickboller

Så er bollerne sat i ovnen.

Jeg har aldrig helt fattet begrebet “quickboller”. Ja, det er da smart, at man kun skal hælde vand i, og at de kun skal have 12 minutter i ovnen. Men bollerne skal hæve 2 x 25 min. Oveni det kommer så al den tid, man skal bruge til at vaske op og gøre rent bagefter. Hele køkkenbordet er smurt ind i mel og bolledej. En del af gulvet også, for slet ikke at tale om vandhanen!

Det er også noget fusk, at der står: “Tilsæt kun vand” på forsiden af pakken. Når man så læser opskriften, skal man bruge mel til at drysse ud på bordet og mælk eller æg til at pensle bollerne med.

Der er ikke gået en bager tabt i mig. Men nu håber jeg, at bollerne bliver gode.

Ung og naiv

De dage, hvor jeg er lukkeansvarlig på arbejdet, plejer jeg at få en snak med flaskedrengen. Vi holder som regel pause samtidig. Han er en kvik dreng, men af og til glemmer jeg den aldersforskel, der er.

I aftes sad jeg som sædvanlig og snakkede med ham om løst og fast. På et tidspunkt nævnte jeg, at jeg betaler 120 kr. til en familie i Afrika hver måned. Han så tænksom ud et øjeblik, og sagde så gravalvorligt: “De må egentlig være ret gode til det dér med økonomi, siden de kan klare sig for 120 kr. om måneden…”

Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg forklarede ham, at pengene har en anden værdi i Afrika. At tingene ikke koster ret meget dernede. Han lyste op i smil: “Så kan man tage til Afrika og købe alt muligt for næsten ingen penge!” Jo, det kan du da.

Jeg tror ikke, at han havde prisen på en flybillet med i det regnestykke. 🙂

Stopmætte ænder

Jeg har aldrig været god til det der med at gå ture. Det er nemmere, hvis turen har et formål. Derfor gik jeg med en brødpose under armen ned til ænderne i dag.

Tror I, at ænderne gad æde? Næ, de gad knap nok svømme rundt i søen. De sov, gjorde de. Ikke engang mågerne var interesseret i brødet. Jeg er før endt med at stå og fodre måger, fordi ænderne ikke var sultne.

Denne gang måtte jeg nøjes med at fodre fiskene. De var til gengæld godt sultne. Det så sjovt ud, når de smuttede op i vandoverfladen og snuppede brødkrummerne. Der var ligefrem slåskamp om de største krummer.

Det har nok set lidt mærkeligt ud, som jeg stod der og smed brød ud i vandet, når der ikke var en eneste and i nærheden. Men når nu jeg havde bevæget mig ned til vandet, så skulle brødet da ikke gå til spilde.