Caren skal pensioneres

Caren, min lille gode bil, skal til syn i december. Det tror jeg ikke, at hun kan klare.

Hun har efterhånden en hel del rust. Det bliver for dyrt at få gjort noget ved det. Hun mangler også en støddæmper.

Da jeg fandt ud af, at hun snart skal pensioneres, blev jeg ked af det. Når nogen siger noget negativt om Caren, går jeg straks i forsvarsposition. Ja, hun har sine svage punkter og sine særheder. Men af en eller anden grund er det ubehageligt at høre det fra andre, selv om jeg godt er klar over, at hun ikke er fejlfri.

Nogle gange vil hun ikke i bakgear. Så må jeg tvinge hende. Skrat knas knas. Så får hun børstet tænder.

Jeg kører meget langsomt, når jeg skal hen over brosten. (Til stor irritation for de bagvedkørende.) Caren har nemlig tabt udstødningen flere gange. Det vil jeg gerne undgå sker igen. Men hvis det skulle ske, er der heldigvis så meget bonderøv i mig, at jeg altid har halmsnor liggende i bagagerummet. Man kan fikse mange ting med halmsnor!

CD-afspilleren dur ikke. Radioen gør, hvis man ellers kan finde ud af at sætte den i. Det skal gøres på en meget speciel måde. Lyset i radioen virker hver anden tirsdag.

Men hvad sjov er der ved en fejlfri bil? Caren har personlighed. Jeg kommer til at savne hende.

Ferietip til kvinder

Et tip til alle kvinder, der skal flyve på sommerferie: Ryd op i jeres håndtasker!

Jeg ved det af erfaring.

Jeg blev trukket til side i lufthavnen, efter at min håndtaske havde været igennem håndbagagescanneren. (Eller hvad sådan én nu hedder) En kvindelig ansat gav sig til at gennemrode min taske. Pludselig kan jeg meget bedre forstå, hvor alle mine lightere forsvinder hen! Hun fiskede mindst 5 lightere frem fra bunden af tasken. Allerede her følte jeg mig pinligt berørt. Sikke et rodehoved jeg er.

Hun sagde, at man kun må have en lighter med i sin håndbagage. Hvorfor, meldte historien ikke noget om. “Pas på, jeg har to lightere, og jeg er ikke bange for at tænde dem. På én gang!”

Men snart udviklede situationen sig endnu mere pinligt.

Der dukkede flere ting op, som jeg ikke anede, at jeg havde i tasken. I håndtaskens indvendige rum fandt hun bl. a. en pakke snus. Pinligt. Ikke særlig feminint. Men hvad værre var: hun fandt også ikke bare en, ikke bare to, men hele tre hobbyknive. Hvor i alverden kom de lige fra?

Jeg turde ikke kikke kvinden i øjnene. Faktisk turde jeg overhovedet ikke kikke på hende. “Nu bliver jeg anholdt!” tænkte jeg, mens adskillelige historier om personer med knive på sig fløj gennem mit hoved. Der er danskere, der er blev dømt for at have en hobbykniv liggende i bunden af bilen. Og jeg står i en lufthavn! Sådan cirka 10 gange så kriminelt. Jeg fik pippet et eller andet om, at jeg bruger hobbykniv på arbejde, og hun meddelte, at knivene blev konfiskeret og destrueret sammen med 4 af mine lightere.

Det kalder jeg at slippe billigt. Den slags må kunne give plet i straffeattesten.

Så husk: pak kun ting i håndbagagen, som du har lyst til at vise frem.