Til grin kan man altid blive

I dag gik jeg og vandede blomster på arbejdet. Jeg kan lige så godt vænne mig til at blomster er mit ansvarsområde.

“Er det noget med, at blomster skal have noget vand?” spurgte jeg spøgefuldt en kollega. Det mente hun, var en god idé, så længe jeg ikke gav dem for meget. Hvad ved jeg egentlig om blomster? Ikke ret meget…

For at understrege, hvor lidt jeg ved om planter: det er ikke ret mange uger siden, at det gik op for mig, at asters og stedmoderblomster ikke er det samme. Det fortalte jeg min kollega. Hun knækkede sammen af grin. “Hvorfor tror du, at jeg er træt af, at jeg skal være blomster-ansvarlig?” spurgte jeg lidt irriteret. morsomt syntes jeg nu heller ikke, at det var. “Nå, men held og lykke. Det skal nok blive interessant, når du skal til at bestille blomster!” smilede hun.

asters

Tja, man skal jo lære alt fra bunden. Bort set fra svømning.

Jeg skal være blomsterpige

I går var jeg til personalemøde. Mødet gik godt. Jeg fik dog lidt af en overraskelse, da jeg fik at vide, at jeg skal være ansvarlig for blomsterafdelingen. Jeg ved absolut intet om blomster. Er det noget med, at de skal vandes en gang imellem?

Jeg kan ikke engang få karse til at gro. Læs her

Der gælder om at se udfordringer i stedet for problemer. Og dette bliver helt sikkert en udfordring.

Roser vi for lidt?

Jeg har flere gange bestemt mig til, at jeg vil være bedre til at rose. Et kompliment om dagen, mindst. Gerne mere. Men jeg er bare ikke så god til det. Derfor går der ikke lang tid, før jeg har glemt min plan om at rose mere.

I dag gav jeg en kollega et kompliment. Resultatet var, at hun kikkede usikkert på mig og sagde: “Var det ironisk ment?”

Det opmuntrer jo ikke ligefrem til at give flere komplimenter i fremtiden.

Jeg tror, at de fleste danskere er for dårlige til at rose og opmuntre. Det er egentlig ret fjollet, for alle kan li’ at få ros og få komplimenter.

Forskellen på kagemand og kagekone

I dag fik jeg løst mysteriet: Hvad er forskellen på en kagemand og en kagekone?

Jeg har været meget interesseret i at finde svaret efter, at jeg fik et møgfald af en kunde, som påstod, at jeg ikke kendte forskellen.

For at begynde fra begyndelsen: En kunde havde bestilt en kagekone, som jeg skulle bage og pynte. Kagen stod i køleren, så den skulle bare sættes i ovnen. Nemt nok. Jeg tog en pose glasur og en pose slik og lavede (hvis jeg selv skal sige det) verdens flotteste kagekone.

Desværre var kvinden, der hentede kagen, langt fra enig i den vurdering. Hun var sur over tre ting:

1) Jeg havde ikke skrevet navn på kagen. Okay, indrømmet: jeg havde ikke læst bestillingssedlen grundigt nok. Jeg havde overset, at der skulle stå Emma på kagen.

2) Der var alt for lidt slik på kagen.

3) Kagekonen havde ikke langt flettet hår.

Der stod ikke noget om, at jeg skulle give kagen flettet hår. “Det var ligesom derfor jeg bestilte en kagekone. Fordi den skulle have flettet hår!” brokkede hun sig. Jeg prøvede at forklare hende, at jeg ikke havde fået besked om at skulle lave flettet hår. Hun blev ved: “Det er da dét, der er forskellen på en kagemand og en kagekone! Hvad skulle forskellen ellers være?” “Jeg troede, at forskellen bestod i, at kagekonen har kjole på, og kagemanden har bukser på” svarede jeg.

Kunden sukkede højlydt, rullede med øjnene og gik sin vej. Godt gal i skralden.

Tilbage stod jeg og var hidsig og tænkte ikke særlig pæne tanker om hende. Hvorfor bager hun ikke selv sin kage, når hun nu ved lige præcis, hvordan den skal se ud?

I dag var “bage-eksperten” på arbejde samtidig med mig. Så jeg spurgte hende, hvad forskellen er mellem en kagekone og en kagemand. Hun så forundret på mig og svarede: “Formen.” Ha, tag den, sure kunde! Jeg mente jo nok, at jeg havde ret.

Nu jeg var i gang, kunne jeg lige så godt give hende hele historien. Bage-eksperten sagde, at det er almindeligt at bruge én pose slik. Ergo havde jeg ikke puttet for lidt slik på. Hun sagde, at hvis kunden gerne ville have kage med flettet hår, kunne hun godt have fået det. Hvis hun vel at mærke havde bedt om det. Det er ikke noget vi plejer at gøre. Dobbelt ha! Jeg havde bare SÅ meget ret.

Men på minussiden: jeg tror, vi har mistet en kunde. Næste gang hun skal bruge en kagemand/kagekone bestiller hun den højst sandsynligt et andet sted!

Den nye 100 kr. seddel. Jeg har set den!

Da jeg tog på arbejde i morges, var det med håbet om at se den nye 100 kr. seddel. Jeg vidste, at det langt fra var sikkert, at jeg ville være så heldig. Den er trods alt lige kommet på gaden i dag.

Jeg fik totalt julelys i øjnene, da en kunde fiskede en gul seddel op af tegnebogen. “Nå, det er en ny 100 kr. seddel. Den vil du nok ikke have…” sagde han. Jeg følte mig, som et barn, der lige er blevet snydt for en is: Gi’ mig, gi’ mig, gi’ mig. Jeg vil se, jeg vil røre!

Til alt held besluttede han sig alligevel for at betale med de 100 kr. Den blev grundigt studeret, efter at kunden var gået. Mens jeg stod og vendte og drejede sedlen, gik det op for mig, at jeg er miljøskadet. I bund og grund er det jo “bare” penge, og inden længe vil det vrimle med de ny sedler.

Alligevel glædede jeg mig til at fortælle mine kolleger, at jeg havde set den nye seddel. Så i pausen udbrød jeg glædestrålende : “Jeg har lige set den nye 100 kr. seddel! Den er endda først lige udkommet i dag!” Men min kollega fortsatte bare med at spise, og hans blik fortalte mig, at han ikke kunne være mere ligeglad.

Tilsyneladende er det kun mig, der er oppe at køre over den nye 100 kr. seddel. Gælder det ikke om at sætte pris på de små glæder i livet?

Grønne fingre? Slet ikke!

Hvis jeg nogensinde har været i tvivl, så er jeg det ikke længere: Jeg har ikke grønne fingre.

karse

For ikke så længe siden fik jeg den idé at dyrke karse. Hvor svært kan det være? Det er sådan noget børn gør, og hvis børn kan finde ud af det, så kan jeg nok også.

Jeg nåede at få karse på min mad én gang. I dag er karsen gul og ser ikke spor indbydende ud. Desuden er karsen fyldt med frøskaller. Jeg troede, at det var meningen, at frøskallerne skulle falde af efterhånden som karsen voksede.

Men jeg lader mig ikke slå ud. Jeg agter at prøve en gang til. Måske fejlen ligger i, at jeg har brugt en underkop og vatrondeller. (Jeg havde ikke rigtig vat i huset)

Jeg har ellers været flittig til at vande karsen. Samtlige potteplanter jeg har ejet i tidens løb er gået ud, bare fordi jeg har glemt at give dem vand!

Måske skulle jeg gå over til kaktusser. Er det ikke noget med, at de passer sig selv og kun skal vandes en gang om året? 🙂