Nytårsforsætter, en fjollet tradition

Egentlig er det lidt fjollet med nytårsforsætter.

nytar

Hvis der er noget man gerne vil ændre eller gøre bedre, hvorfor begynder man så ikke i dag? Hvorfor vente til nytår? Måske for at man kan bruge undskyldningen: “De holder alligevel aldrig sådan nogle nytårsløfter!” når det viser sig, at man ikke kunne gennemføre.

Eller også er det bare for svært og for træls at sige: “Fra i dag af vil jeg leve mere sundt.” Så hellere sige, at man begynder d. 1. januar eller på mandag eller i morgen…

Alligevel har jeg selv fundet på et par forsætter. Når nu det gik så godt med sidste års nytårsforsæt. Dengang bestemte jeg mig til at svømme en gang om ugen, og det har jeg holdt fast i.

I 2010 vil jeg gøre en indsats for at få flere venner. (Faktisk er jeg allerede i gang)

Jeg vil blive bedre til at få gået ture.

Jeg vil blive bedre til at få ført idéer ud i livet. Ikke lade mig bremse af andres hovedrysten og bemærkninger om, at det ville de ikke gøre, hvis de var mig.

Der burde være en reel chance for at mindst én af tingene lykkes for mig, når nu jeg har hele 3 nytårsforsætter. Det er jo hele 3 ting på én gang. Det går virkelig ikke… Og dog!

kinderc3a6g

(Den er bare SÅ gammel dén bemærkning. Alligevel dukker den op fra tid til anden. Jeg kan ikke gøre for det.)

Højdepunktet ved kirkegang

Højdepunktet ved at gå i kirke juleaften er, at der altid er nogen, der synger forkert. I salmen “Et barn er født i Betlehem” er der en linje, der lyder: Forvunden er nu al vor nød. Den er stensikker hvert år: nogen synger forsvunden er nu al vor nød.

En anden klassiker er salmen “Velkommen igen Guds engle små.” Så er der nogle der synger: De drømme de leger skjul med dem, i stedet for: de drømme de lege jul med dem. Så sidder min søster og jeg og fniser.

Gaveindkøb d. 21. dec.

I år blev jeg klar til jul i god tid. Det er dejligt. Jeg glemmer aldrig det år, hvor jeg købte alle julegaverne den 21. december. Det gør jeg aldrig igen!

Det år troede jeg, at jeg var i god tid. Jeg vidste, hvad jeg ville købe til alle i familien. Planen var, at jeg ville købe gaverne i god tid. Men så blev jeg syg og blev indlagt på sygehuset.

Da jeg så blev udskrevet og følte mig frisk igen, måtte jeg i gang med juleindkøbene. Den første butik, jeg gik ind i, var en smykkeforretning. Mens ekspedienten pakkede gaven ind spurgte hun mig: “Nå, er det så den sidste julegave, du har fået købt nu?” Jeg trak på smilebåndet og svarede: “Nej, det er den første.” Først så hun meget overrasket ud, derefter kiggede hun på mig med et medfølende blik.

Turen gik fra den ene butik til den anden. Køerne var uendelige. Min mor havde snakket om et brætspil, hun synes var sjovt at spille. Jeg spurgte efter spillet i flere forretninger. Men uden held. I en boghandel fik jeg at vide, at de kunne bestille det hjem. Så kunne jeg komme igen den 23. december. No way, om jeg skal ud at købe gaver dagen før juleaften!

Jeg fik købt gaver til alle i familien. Men ikke alle fik det, jeg havde tænkt mig, at de skulle have.

Siden dengang har jeg gjort mit bedste for at købe gaver i starten af december. Indkøb i sidste øjeblik gør mig stresset.

Den skønne fynske dialekt

Så er det slut med håndbold for denne gang. Ærgerligt, at Danmark ikke kom længere end de gjorde.

Normalt gider jeg ikke at se håndboldkampe, når det ikke er Danmark, der spiller. Men det har jeg gjort denne her gang, for Bent Nyegaard gør håndboldkampe til en fornøjelse. Om ikke andet så kan man nyde hans nuttede fynske dialekt. Håndbold ville bare ikke være det samme uden ham.

Gode råd til kunder

Efter mit indlæg med tips og tricks til kassemedarbejdere modtog jeg nedenstående liste fra Wigast:

Her er en lille liste med gode råd til kunderne.

1: Du behøver ikke at smile til kassemedarbejderen, men du må gerne. På en almindelig arbejdsdag skal en kassemedarejder lægge øre til lidt af hvert fra sure og stressede kunder. Men det er altså ikke kassemedarbejderens skyld at du ikke har styr på dit liv. Når man inden for de seneste timer er blevet kaldt alt fra ”idiot” til ”møgso” og ”svin” kan blot et lille smil fra en kunde gøre en stor forskel.

2: En butik er ikke en bank eller en vekselautomat. De fleste byer har en Dankort-automat. Mange har endda flere. Og hverken butik eller kassemedarbejder er sat i verden for at du kan hæve 2000kr på dit Dankort eller veksle din 1000kr-seddel til mønter.

3: Tænk dig om når du lægger dine varer på kassebåndet. Det hjælper ingen at du stabler dem i en stor bunke. Kassemedarbejderen kan alligevel kun køre en vare gennem stregkoden af gangen. Læg varene på en række og med stregkoden opad, så kommer dine varer hurtigere igennem kassen. Og læg de tungeste varer forrest og de ”sårbare” varer bagerest, så de ikke bliver mast. Der er ikke uendeligt med plads på et varebånd.

4: Hverken mennesker eller maskiner er ufejlbarlige. Hvis en vare går ind til den forkerte pris, mangler rabatten etc. er der ingen grund til at skrige op, som om nogen er ved at stjæle din livsopsparing. Gør opmærksom på fejlen og den bliver med garanti rettet.

5: Lad være med at skabe dig hvis der er noget du er utilfreds med. Butikken har hverken ædt dine børn eller skidt i din nye sofa. Gør opmærksom på problemet i et normalt toneleje og med et almindeligt sprogbrug. Medarbejderen bliver helt sikkert ikke mere samarbejdsvillig af at blive kaldt ”røvhul”.

6: Når kassemedarbejderen spørger om du vil have bonen med er det for at undgå unødigt rod. Rigtigt mange kunder er ligeglade med bonen, og det er heller ikke rart når dine varer forsvinder mellem daggamle boner for enden af kassebåndet, vel? (tak Fantastisk Realist).

7: Hvis kassemedarbejderen ikke griner af din joke, så er det ikke nødvendigvis fordi han/hun ikke kan lide dig. Det er nærmere fordi han/hun har hørt den 117 gange før. Hvor meget griner du selv når du hører ”Nå, kan du holde varmen?” for tyvende gang på en varm sommerdag?

8: Det er ikke altid, at kassemedarbejderen har tid til at lave alt muligt andet for dig end at køre dine varer gennem kasseapparatet og tage imod betaling. Og de andre kunder bag dig i køen er næppe heller begejstrede for, at du jager rundt med kassemedarbejderen fordi der er et eller andet du ”lige har glemt”.

9: Det sidste kassemedarbejderen har brug for at høre er dine ”forslag” til hvordan han/hun kan gøre sig mere præsentabel eller mere imødekommende. Hvis du er utilfreds med serviceniveauet så er kassen hverken tiden eller stedet at give din mening til kende.

10: Kassemedarbejderen er (som titlen antyder) en medarbejder, ansat af butikken til at udføre et stykke arbejde. Ikke din private slave. Det vil sige at du IKKE kan forlange at blive båret på hænder og fødder. Og du kan IKKE tillade dig at sige hvad som helst. Kort sagt: Opfør dig ordenligt, som et normalt voksent menneske. Ja, det er utroligt at man behøver at sige det, men nogle mennesker ejer simpelthen ikke almen dannelse.

Hvor blev dagen af?

Dagen i dag er smuttet for mig. Jeg sov længe (alt for længe) og så har jeg spillet en masse computer og set tv.

Det eneste fornuftige, jeg har foretaget mig, er at skrive et julekort til mit sponsorbarn i Afrika.

Jeg har ikke været udenfor i dag. Gad vide om jeg kan falde i søvn i aften. Det kan jeg højst sandsynligt ikke.

I morgen tager jeg mig sammen og får udrettet noget. Håber jeg.

Sådan får du glade kunder

Tips og tricks til kassemedarbejdere:

(Andre idéer modtages gerne. Så bliver de føjet til listen.)

1: Smil og hils på hver kunde. Både når kunden kommer hen til kassen, og når han går igen.

2: Variér dit sprog. Der er mange måder at sige farvel på: Hej igen, farvel, ha’ en god dag. Eller du kan nøjes med at smile og nikke med hovedet.

3: Pas på kundens varer. Læg tomater, ugeblade, blomster og andre følsomme varer ud i siden af kassebåndet. På den måde bliver de ikke ødelagt af tungere varer, der vælter ned oven i.

4: Går en vare ind til den forkerte pris, så ret fejlen med et smil og sig undskyld. Også selvom det ikke er din skyld. Gør en kollega opmærksom på prisfejlen og få den rettet hurtigst muligt.

5: Hæv aldrig stemmen overfor en utilfreds kunde. Tal stille og roligt. Hæver du først stemmen, går situationen nemt i hårdknude.

6: Spørg ikke kunden om han vil have bonen med. Læg bonen ved siden af byttepengene. Både du og kunderne bliver hjernevaskede af, at den samme sætning bliver gentaget efter hver eneste ekspedition.

7: Smil eller grin af kundernes jokes. Ja, du har hørt dem 117 gange før, men det ved kunden ikke.

8: Gør lidt ekstra for kunderne, hvis der er tid til det. Især pensionister (de elsker det). Hyggesnak, hjælp kunden med at pakke varerne ned, giv dig god tid til at svare på kundens spørgsmål, eller hvad du nu kan glæde kunden med.

9: Kommentér ikke kundens varer, med mindre du er helt sikker på, at kunden vil synes, det er hyggeligt.

10: Alle kunder skal ikke behandles ens, men alle kunder skal behandles lige godt.

Julekalendere er hyggelige…

hvis man nøjes med én låge ad gangen.

Traditionen tro har jeg en skrabekalender i år. Det er svært at nøjes med at skrabe ét felt om dagen. Men jeg holder mig i skindet. Det ville være snyd at skrabe flere felter på én gang.

For nogle år siden var jeg inviteret til fødselsdag en dag sidst i november. Da fødselaren ikke ønskede sig noget, besluttede jeg at købe en skrabejulekalender til hende. En genial gaveidé, hvis jeg selv skal sige det. “Den kan hun have glæde af lige fra d. 1. til d. 24. december” tænkte jeg.

Desværre var hun ikke så standhaftig som jeg, når det handler om julekalendere. Hun valgte nemlig at fiske en mønt frem, og skrabe hele pladen med det samme. “Nå, jeg vandt ikke noget, men tak for gaven alligevel.”

Behøver jeg at sige, at jeg sad tilbage med en temmelig flad fornemmelse?

Lysene i Tivoli

Jeg har været i storbyen her i weekenden. Det er sjovt nok at besøge staden i ny og næ, men bo der kunne jeg ikke tænke mig. Storcentre siger mig heller ikke meget. Faktisk bryder jeg mig ikke engang om at tage i Bilka. Jeg er bange for at fare vild.

Min mor og jeg og hende, vi var ovre for at besøge, stod i kø i 3 kvarter for at komme ind i Tivoli. Men det var dét værd, for hold da op, hvor var det flot med alle de lys! Det var helt fantastisk. Min mor stoppede op flere gange for at kikke op i træerne og på bygningerne, og blev helt stille af beundring. Og det er sjældent at hun er stille i længere tid ad gangen 🙂

(Det er kærligt ment, mor)

Vi var også inde i et telt med et stort nisselandskab. Normalt siger nisselandskaber mig ikke noget, men når det er så stort, at man kan gå rundt imellem alle nisserne, så er det altså imponerende.

Tivoli er absolut er besøg værd her i december måned. Bare man husker at tage sin tålmodighed med og afsætter god tid til besøget.