Gavekort på 20 kr.

Jeg er den glade (?) ejer af et gavekort til Shampooshoppen. Beløbet lyder på 20 kr.

Nu har jeg lige været inde for at se, om de havde noget til en 20´er. Det havde de. Men da jeg opdagede, at fragten koster 39 kr. synes jeg ligesom, at fidusen med gavekortet forsvandt.

Hvis nogen skulle være interesseret i gavekortet, så sig bare til. Måske kan man samle en hel bunke af gavekort á 20 kr. Se, så ville der være fidus i det. Eller bare to gavekort. Så er fragten da betalt 🙂

Julegaveønske: penge til Afrika

Det eneste jeg ønsker mig i julegave i år er strømper, t-shirts og en bog. Det er ting, jeg lige så godt selv kan købe.

Så i stedet for at ønske mig en hel masse, som jeg ikke har brug for, skrev jeg på ønskesedlen:

Penge til velgørende formål.

Spændende, om det falder i god jord hos min familie.

Den svære danske sprog. Nr. 2

En dag stod jeg ved siden af en mørk pige, da jeg var på arbejde. Hvor hun er fra, ved jeg ikke. Men det er svært at forstå, hvad hun siger. Jeg skal virkelig koncentrere mig om at lytte, når jeg snakker med hende.

Når kunderne købte mange varer spurgte hun: “Vil du have en stor pose med til 2 kr.?” Det har chefen sagt, at vi skal sige. Problemet er bare, at det lyder som om hun siger: “Vil du ha en stur pus med til tyve kroner?” Og når den sætning bliver sagt hurtigt lyder det som om, hun spørger kunderne om de vil have en stor bus med til 20 kr.

De første 10 gange hun sagde sådan, morede det mig. De næste mange gange irriterede det mig. Til sidst havde jeg vænnet mig til hendes udtalelse af ordene.

Jeg begriber bare ikke, at det kan være så svært at udtale ordet TO. Hvordan hun får det lavet om til TYVE, er mig en gåde.

Den svære danske sprog

Nede i supermarkedet havde en kunde bl.a. købt en æske chokoladeskildpadder. Mens hun var ved at pakke sine varer sammen, hørte jeg, at hun sagde til sin datter: “Det hedder ikke pildskade.” Datteren, som ikke var ret gammel, lød meget forurettet, da hun svarede: “Nej, det ved jeg da godt. Jeg sagde også SKILDEPADDE!”

Jagten på telefonnummeret

I min jagt på telefonnummeret på Elisabeth, en efterskoleveninde, er jeg blevet opfordret til at tage kontakt til Vera. Vera og Elisabeth er venner på Facebook.

Vera og jeg var også veninder på efterskolen. Vi var primært veninder fordi vi begge kunne li´ at spille skak, og fordi jeg var veninder med hendes værelseskammerat. Vi har været sammen en enkelt gang efter vi stoppede på efterskolen, og jeg syntes ikke, at hun sagde mig ret meget.

Nu bor hun lige i nærheden af mig. Er det ikke uhøfligt at ringe til hende udelukkende for at bede om en andens telefonnummer? Jeg kunne selvfølgelig også mødes med Vera og så senere bede om nummeret på Elisabeth. Det er trods alt 8 år siden, vi sidst så hinanden. Måske har vi noget at snakke om nu i modsætning til dengang.

Jeg ville selv blive skuffet over at blive ringet op af én, som ikke var interesseret i, hvordan jeg har det og hvad jeg går og laver.

Vennerne fra fortiden

Poul Krebs synger i sangen om prinsessen af Aalborg:

“Det er en ny fornemmelse at lede efter vennerne i bunken af bekendte fra en udlevet tid.”

Den sætning har rumsteret i mit hoved de seneste dage. Jeg kunne godt tænke mig en ven eller to mere. Desværre er min bunke af bekendte ikke særlig stor. Jeg tror heller ikke, at der gemmer sig det store venne-materiale dér.

Så fik jeg den tanke at lede efter vennerne i bunken af personer fra en udlevet tid. Den første, jeg kom i tanke om var Elisabeth. Noget nær den mest populære pige på efterskolen i sin tid. Ja, jeg tror faktisk, at hun blev kåret som den mest populære elev.

Hun havde en fantastisk evne til at snakke med alle. Og til at se det bedste i alle mennesker. De “hårde” drenge, duksene, stræberne, de generte. Ligegyldigt hvem hun snakkede med, var hun lyttende, tålmodig, smilende.

Nu har jeg så sat gang i en større efterforskning i håb om at finde frem til hende. Hun findes hverken på Krak eller Eniro. Hun findes på Facebook, men det gør jeg ikke. Så det kan jeg ikke bruge til noget.

Hvis det lykkedes mig at få fat i adresse eller telefonnummer på hende, er jeg ikke helt sikker på, at jeg har modet til at genoptage kontakten. Men det er en helt anden historie.

Afskaf exit polls

Hvor er det irriterende, når de snakker om exit polls i fjernsynet. Det bliver fremlagt som om det er valgets resultat. Danskerne er ikke engang blevet helt færdige med at stemme, og alligevel ævler journalisterne løs. Vent dog på det endelige resultat!

Jeg tror, at exit polls er med til at påvirke de mennesker, der er i tvivl om, hvem de skal stemme på.

Godt, at jeg brevstemte i sidste uge. Ellers ville jeg have kunnet nå at skifte mening mange gange i løbet af i dag!

Min sære mobiltelefon

Jeg har haft den samme mobiltelefon i et par år. Derfor kikkede jeg godt nok lige en ekstra gang, da der pludselig en morgen dukkede et underligt symbol op på skærmen.

Jeg gik ind i den ene menu efter den anden for at slippe af med det, der nærmest ligner en lyseblå muslingeskal. Det lykkedes mig ikke. Meget mod min vilje fandt jeg brugsforvirringen frem fra skuffen. I den er der en detaljeret tegning af telefonen og fine små pile. “Dette er skærmen. Dette er tasterne. Dette er kamera-knappen.” Ja tak, så uintelligent er jeg heller ikke! Har Sony Ericsson overvejet et billede, der forklarer de forskellige symboler, der kan ses på skærmen? Hvis ikke, så er idéen hermed givet videre.

Nå, men mig ind på Sony Ericssons hjemmeside og lede som en gal efter en forklaring. Heller ikke her blev jeg klogere. Men der stod, at hvis man ikke fandt svar på sit spørgsmål, var man velkommen til at ringe eller sende en mail.

Tænke, tænke, tænke. Nå, hva´ skidt. Jeg sender dem en mail. Simpelthen for pinligt at ringe og sige: “Hvad betyder den blå muslingskal på min telefon, og hvordan får jeg den væk? Hvad siger du? Om det er en ny telefon? Næ, jeg har haft den i over 2 år nu.”

Vente, vente, vente. Svar fra Sony Ericsson! Spændende. NU får jeg en forklaring, tænkte jeg. I mailen stod: “Tak for at du kontaktede Sony Ericsson Call Center. For avanceret fejlsøgning anbefaler vi at du tager kontakt til os på telefon, for at mere enkelt og hurtigere kunne håndtere dette. Sørg for at du har din telefon og/eller computer tilgængelig når du ringer til os. Om muligt ser vi helst at du ikke ringer fra den telefon som spørgsmålet drejer sig om.”

Det siger de garanteret til alle kunder!

Jeg må lære ikke at hidse mig op over den slags småting. Muligvis også at være mindre nysgerrig. Den muslingeskal betyder højst sandsynligt ikke noget vigtigt alligevel.

Sikkerhed frem for alt?

I går var jeg på rådhuset for at brevstemme. Så slipper jeg for at stå i kø den 17. november.

Selv om jeg var den eneste, der var inde at brevstemme på det tidspunkt, skal jeg lige love for, at det tog lang tid!

Først skulle jeg vise mit kørekort, så skulle kommunalmedarbejderen hen til sin computer og printe noget ud. Jeg fik udleveret to stemmesedler og to små kuverter. En grøn og en gul. Nu var jeg så klar til at gå ind i stemmeboksen.

Øverst i højre hjørne skulle jeg skrive partibogstav. Derefter skulle jeg skrive partiets navn og til sidst kandidatens navn. Da jeg så havde skrevet alt dette på begge stemmesedler, skulle den grønne seddel i den grønne kuvert og den gule seddel i den gule kuvert. Jeg var omhyggelig med at lukke kuverterne forsvarligt til.

Da jeg kom ud fra stemmeboksen og afleverede de små kuverter til kommunalmedarbejderen, blev jeg bedt om at skrive under på, at alt var foregået som det skulle. Herefter skrev hun også selv under på, at alt var foregået som det skulle. Så blev kuverter og det underskrevne dokument lagt i en stor kuvert, som blev forseglet ved hjælp af en limstift.

“Det er godt nok omstændeligt, det her” kommenterede jeg. “Ja, men det skal det jo være, for at sikkerheden er i orden” svarede hun.

Nu er det så, at jeg går og spekulerer over, hvad alt det sikkerheds-halløjsa skal til for, når jeg har udfyldt stemmesedlerne med blyant?! Hvordan kan jeg være sikker på, at der ikke sidder en mand med et viskelæder og en blyant og ændrer i min stemmeseddel, når brevstemmerne skal tælles op?