Vattede mænd på indkøb

Jeg oplever tit at se mænd stå og snakke i mobiltelefon nede i det lokale supermarked. Nysgerrig, som jeg er, lytter jeg efter hvad de siger. Jeg undrer mig, for ofte går samtalen ud på, at han ikke ved, hvilken slags mælk, brød eller yoghurt han skal købe. ”Er det minimælk eller letmælk jeg skal købe?” ”Skat, hvilken yoghurt vil du helst have? Jordbær eller banan?”

Så tag dog selv en beslutning! Hvis kæresten brokker sig over, at du har købt den ”forkerte” mælk, så send hende i byen næste gang. Der er da ingen, der tager skade af at prøve et nyt produkt i ny og næ.

Er nogle kvinder virkelig så besværlige, at de laver ballade, når manden kommer hjem med havsalt i stedet for almindeligt salt? Det kan jo være, at han syntes, at emballagen var pænere på havsaltet end på de andre slags salt.

Enten må kvinder skære ud i pap præcis hvilke varer, manden skal købe eller også må hun leve med at prøve noget nyt engang imellem.

Jeg føler med de stakkels mænd, der ikke tør at følge deres egne indskydelser, når de køber ind.

Efteråret bringer barnet op i mig

Hvert efterår kommer det bag på mig, hvor barnlig jeg egentlig er.

Når jeg går en tur i skoven eller et andet sted, hvor der ligger visne blade, kan jeg ikke lade være med at sparke til de farvestrålende blade. Det er en herlig raslende lyd! Jeg burde for længst være vokset fra at fjolle sådan rundt. Gad nok vide, hvad fornuftige voksne mennesker tænker om mig, når de ser mig gå dér som et andet barn. Eller måske vil jeg netop IKKE vide, hvad de tænker om mig 🙂 

Jeg nyder i hvert fald efterårets skønne farver.

Kan du snakke fransk?

Flere gange i løbet af de sidste par uger er jeg her på Urbanblog.dk stødt på franske sider. Da jeg ikke kan ét ord fransk, har jeg ingen idé om, hvorvidt det er seriøse sider eller om det er det rene ævl der står.

Hvad mon franskmænd (og franskkvinder?) laver på denne danske side?

Måske skulle jeg begynde til franskundervisning…

Forskelsbehandling af arbejdsløse

Der er forskel på fisk!

Jeg mødte en barndomsveninde den anden dag. Hun fortalte, at hun ikke har haft arbejde i 2 år, og nu smækker kommunen pengekassen i.

I går fortalte min mor mig om en bekendt hun har, hvis søn gik ud af skolen for 4 år siden. Han har intet foretaget sig siden. Han gider ikke. Moren smed ham ud hjemmefra i håb om, at det ville motivere ham til at komme i gang. Det har ikke haft nogen effekt. Han laver stadig ingenting.

Nu er det så, at jeg undrer mig:

1: Hvorfor kan nogle mennesker få lov til at gå hjemme i 4 år, mens andre “kun” må gå ledige i kortere tid?

2: Hvordan kan den unge mand betale for husleje, vand, varme, mad osv?

Betaler kommunen velvilligt for hans forbrug? Den mand skulle have et los bagi, så han kan komme ud på arbejdsmarkedet. Og det burde min barndomsveninde nok også 🙂