Hvorfor er arbejdsgivere så uopdragne?

I starten af ugen var jeg til jobsamtale. Det er sket flere gange i løbet af det sidste stykke tid. Jeg har ikke den helt store erfaring med jobsamtaler, men for det meste forløber samtalerne godt. Det sidste arbejdsgiveren siger er som regel noget i retningen af: ”Jeg ringer til dig i løbet af ugen” eller ”jeg ringer til dig på onsdag.”

 

Kald mig bare naiv (det er jeg blevet kaldt før) men jeg tror på arbejdsgiveren hver gang jeg får sådan en besked. Nu har jeg oplevet dette ikke mindre end 4 gange: en arbejdsgiver lover at ringe til mig på et bestemt tidspunkt, men jeg får ingen opringning. I stedet får jeg en uges tid senere et upersonligt standardbrev: ”Tak for den interesse du har vist vores firma. Desværre bla bla bla osv.”

 

Det mest grelle eksempel ligger nogle år tilbage, hvor jeg spændt gik og ventede i flere uger på at få en telefonopringning. Til sidst indså jeg, at det åbenbart ikke var mig, de havde valgt som deres nye medarbejder. Omkring en måned senere modtog jeg en mail: ”Tak for din ansøgning. Vi mangler desværre ikke medarbejdere lige i øjeblikket…” Øh, hvorfor har jeg været til samtale, hvis ikke I mangler en medarbejder?

 

Hvor svært kan det være at gribe knoglen og give ansøgere det svar, de går og venter på? Det er da meget rart at få at vide, om man skal blive ved med at lede efter arbejde eller om man har fået jobbet.

 

Jeg synes simpelthen, det er SÅ uhøfligt ikke at overholde en aftale. Kan de da ikke forstå, at jeg går og lytter efter telefonen med spidsede ører i flere dage, mens jeg gennemgår jobsamtalen inde i hovedet igen og igen. Gjorde jeg et godt indtryk? Stillede jeg de rigtige spørgsmål? Virkede chefen som én, der kunne li mig?

 

Findes der en naturlig forklaring på dette fænomen? Hvorfor overholder arbejdsgivere sjældent den aftale, der er indgået?