En dejlig solskinsdag

Til sommer er jeg færdigudlært. Så skal jeg ud at lede efter andet arbejde. Jeg er ellers glad og godt tilfreds, der hvor jeg befinder mig nu. Men der er nedgang i salget, og det kan mærkes på omsætningen. ”Finanskrisen” kaldes det. Hvis bare folk ville tage sig sammen og leve (dvs. købe ind) som de plejede. Så kunne jeg blive, hvor jeg er.

Jeg har ikke den store erfaring i at gå til jobsamtaler. Ansøgninger har jeg skrevet en hel del af, ikke noget problem. Men jobsamtaler gruer jeg for. At blive sat overfor et fremmed menneske. Jeg kan jo ikke vide, hvad denne ønsker at jeg skal sige.

Gid, jeg var tankelæser:-)

I første omgang handler det om, at jeg får færdiggjort min afsluttende opgave, så jeg kan kalde mig færdiguddannet. Nå ja, og så bestå eksamen. Det skal nok gå.

I dag skinner solen. Jeg må huske at nyde tilværelsens glæder, og bekymre mig lidt mindre. Jeg ønsker en dejlig dag til alle.

Købt eller solgt?

I denne uge skal jeg have en samtale med min chef. Det skal alle medarbejderne hver især, men det er særlig interessant for mig, for jeg er færdiguddannet inden længe. Så min chef må snart komme med en definitiv udmelding om, hvorvidt han vil fastansætte mig eller ej.

Stort set lige siden jeg begyndte på min nuværende arbejdsplads, har min chef af og til kommet med bemærkninger, som mere end antød, at selvfølgelig kunne jeg blive på arbejdspladsen efter endt uddannelse. Så her har jeg gået og troet, at jeg gik en tryg fremtid på arbejdsmarkedet i møde.

Kort efter at ordet ”finanskrise” blev nævnt første gang i tv, var jeg til samtale med min chef. Det er jeg ca. hver 3. måned. Til denne samtale blev jeg spurgt om, hvad jeg havde af fremtidsplaner. Jeg smilede lidt uforstående og sagde smilende: ”Jeg håber da på at kunne blive her!” Hvortil svaret meget bestemt lød, at det skulle jeg jo ikke være sikker på at kunne! Hvad vi talte om resten af den samtale, aner jeg ikke. Den sorte klap gik ned og jeg husker intet. Benene var slået væk under mig, og jeg gik vist nærmest ved siden af mig selv resten af dagen.

Der gik en måneds tid inden jeg fik vænnet mig til tanken om at skulle ud at søge job, møde nye udfordringer, have nye kolleger osv. For et par uger siden lod min chef en bemærkning falde om, at det kunne jo være, at vi besluttede os for, at jeg skal fastansættes efter endt elevtid. Så nu er jeg ét stort spørgsmålstegn.

Så hvad der kommer frem ved den samtale, jeg snart skal til vil tiden vise. Jeg venter spændt:-)